Annonce
112

Marinehjemmeværnet i aktion: Aflyste øvelse for at hjælpe båd

Det var fartøjet MHV 804 Adromeda, der var i brug, da Marinehjemmeværnets lokale enhed Flotille 133 Juelsminde/Vejle var i aktion. Arkivfoto: Daniel Mathiesen
Marinehjemmeværnet i Juelsminde var på pletten, da en motorbåd onsdag aften havde motorproblemer

Juelsminde: Ti frivillige fra Marinehjemmeværnets enhed i Juelsminde måtte onsdag aften droppe en planlagt øvelsessejlads, da en rigtig opgave pressede sig på, skriver Marinehjemmeværnet i en pressemeddelelse.

De frivillige var ved at samles om bord på deres fartøj, da Forsvaret kontaktede dem med beskeden om, at en større motorbåd i det sydlige Kattegat havde problemer.

Motoren var slået ud under sejladsen fra Sønderjylland.

Hjemmeværnets ti mand var fremme ved båden og dens besætning på tre mand ved 19-tiden.

Båden drev mod Endelave. Hjemmeværnet satte en gummibåd i vandet, sejlede hen til havaristen og aftalte, at båden kom på slæb til Juelsminde Havn.

Turen tilbage gik lige efter bogen.

- Vi var retur med havaristen i Juelsminde klokken 21. Det var en totalt ukompliceret opgave i ret fint vejr, fortæller fartøjsfører Peter Vibede i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Uheld i morgentrafikken på E45

Annonce