Annonce
Horsens

Maria er Broens første ambassadør fra "egne rækker"

Maria Skov Kristensen blev udnævnt som ambassadør for Broen Danmark ved et mindre og corona-sikkert arrangement i Sønderbro Kulturhus. Foto: Broen Danmark
Annonce

Velgørenhed: Foreningen Broen Danmark, der der hjælper udsatte børn til et aktivt fritidsliv og er startet i Horsens, udnævnte onsdag en ny ambassadør. For første gang er det en, der som barn benyttede sig af foreningens støtte til at dyrke idræt.

21-årige Maria Skov Kristensen startede som seksårig til dans på Juliussens Danseinstitut i Horsens, hvilket kun kunne lade sig gøre, fordi Broen betalte for danselektionerne.

Forældrene havde ikke budgettet til det, så de skulle nedprioritere mad eller tøj, hvis pengene ikke var kommet udefra, har Maria Skov Kristensen tidligere fortalt.

Udnævnelsen foregik i Sønderbro Kulturhus, hvor Broens stifter Hans Søgaard, Ulla Juliussen fra danseinstituttet og borgmester Peter Sørensen (S) var blandt deltagerne.

At Maria Skov Kristensen er blevet ambassadør skal ses i forlængelse af, at Broen Danmark i slutningen af oktober modtog Tine Bryld Prisen, der kaldes "Danmarks store socialpris" og både skal anerkende frivilliges arbejde og sætte fokus på de områder, hvor der udføres socialt arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Testbil bliver i Odder

Annonce