Annonce
Læserbrev

Manglende kontrol af vognmænd: Midttrafik lukker øjnene for social dumping

Som skatteydere, der er med til at finansiere Midttrafik, må vi alt i alt kræve en ordentlig kontrol.

Læserbrev: Social dumping med skatteborgernes penge er uacceptabel. Derfor er det helt galt, at busselskabet Midttrafik lukker øjnene for underbetaling af chauffører, der kører i de såkaldte garantibiler i forbindelse med flextrafik.

Taxa-loven kræver, at deres løn og arbejdstid skal være på overenskomst-niveau. Det er altså ulovligt, hvis vognmændene snyder chaufførerne.

Men hvem skal kontrollere, at betalingen er i orden? Midttrafik gør det ikke.

Selskabet lukker øjnene for underbetaling, fordi de mangler en kontrol på området, selv om vognmændene skriver under på i kontrakten med Midttrafik, at deres chauffører skal have løn og arbejdstid svarende til niveauet i overenskomsterne.

Desværre er der altid sorte får, der vil bryde reglerne, når der mangler kontrol. Det gælder også en del vognmænd, der vil score en højere gevinst til sig selv. Disse vognmænd gør chaufførerne til sorteper og underminerer overenskomsterne.

Fagforeningen 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus har derfor anmeldt seks sager om underbetaling til Midttrafik. Det er formentlig kun toppen af isbjerget. Og kun i én de seks sager har 3F fået en tilbagemelding fra trafikselskabet.

Vi undrer os, for tre andre steder i Danmark har Midttrafiks søsterselskaber lavet en udmærket kontrol i form af stikprøver.

F.eks. har det vist sig, at hos Movia på Sjælland overtrådte de private vognmænd reglerne i 9 ud af 10 stikprøver. Der er ingen grund til at tro, at det skulle være bedre her i området!

Både Movia, Fynbus og Nordjyllands Trafikselskab har nedsat kontrolpaneler, der består af arbejdsgivere og fagforeninger på taxa-området, som kan vurdere, om overenskomst-niveauet er overholdt i stikprøverne. En særdeles klog metode, for arbejdsmarkedets parter er jo de sande overenskomst-eksperter.

Her i Østjylland har Aarhus Kommune fået et revisionsfirma til at lave stikprøver. Ikke den bedste løsning, men trods alt bedre end ingenting.

En del vognmænd uden overenskomst påstår over for 3F, at så skal de heller ikke give løn og arbejdsforhold efter overenskomsterne. Men det er forkert.

Loven kræver simpelthen overenskomstniveau, uanset om vognmanden har en overenskomst eller ej. Og kun Midttrafik kan kræve lønsedler udleveret fra vognmanden.

Som skatteydere, der er med til at finansiere Midttrafik, må vi alt i alt kræve en ordentlig kontrol.

Eigil Andersen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Corona er en gave til Madam Bach

112

Motorcyklist ramt af bil

Leder

I sommerhus eller ej: Det er ikke forbudt, altså er det tilladt

I sommerhus eller ej i coronapåsken? Man kan kun blive forvirret af at lytte til regering og sundhedsmyndigheder. Det er ikke forbudt, altså er det tilladt. Samtidig er politikere og myndigheder noget lorne ved tanken, fordi det muligvis kan sprede smitte. Selv landets politidirektører bidrager til forvirringen som eksempelvis Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi, som i en pressemeddelelse med overskriften ”Er du helt sikker på, at du skal i sommerhus” opfordrer til, at vi ”tænker grundigt over, om I nu også skal afsted.” Når man ikke kan få et klart svar, må man jo forsøge at tænke selv. Vi ved, at vi bekæmper smitten ved at holde afstand, og nøgternt set er der lige så stor mulighed for det i ferielandet som derhjemme. Faktisk endnu bedre. Der er gennemsnitligt betydeligt længere mellem sommerhusene end mellem parcelhusene i et villakvarter for slet ikke at tale om mellem lejlighederne i et etagebyggeri, hvor man passerer tæt forbi hinanden på trapperne. Og når man skal ud i det skønne påskevejr, vi er blevet lovet, er der i vidtstrakte skove og på kilometerlange strande også bedre muligheder for at undgå et vildtflyvende coronavirus fra en forbipasserende end i byens parker og grønne områder. Derfor må konklusionen være, at det ikke er i strid med god coronaopførsel at tage afsted, når man vel at mærke tager de samme forholdsregler, som vi nu i ugevis har gjort derhjemme. Tag ikke tog eller bus derud - kør i bil. Når man skal handle, så gør det med samme forholdsregler om afstand og håndhygiejne som i supermarkedet derhjemme. Ingen gæster til påskefrokost - selv om det faktisk heller ikke er forbudt, hvis man ikke er flere end 10. Og så videre. Med omtanke er der ikke større risiko for at sprede eller få smitten i sommerhuset end derhjemme. Hvis der var, har vi tiltro til, at myndighederne havde lukket også sommerhusene ned. Ikke desto mindre ville et klart ja eller nej have været rart, så man ikke tager afsted med en tvivl om, hvorvidt det nu også er i orden.

Annonce