Annonce
Erhverv

Manglede et bord at sætte Lego på - nu sælger Helle og Ole børnemøbler

Ægteparret Helle Klejstrup og Ole Schreiber, begge 30 år, er hovedkrafterne bag woodif.dk, der vil sælge børnemøbler- og legetøj i træ produceret i Tørring. Foto: Søren E. Alwan
En ny møbelproducent, Wood If, har set dagens lys i Tørring. Virksomheden er en del af Schreibers, der i forvejen producerer vinkasser og butiksinventar i træ.

Tørring: Hvad nu, hvis vi lavede nogle børnemøbler, der er nemme at skille ad uden brug af skruer og værktøj, og som nemt kan gemmes væk, når de ikke er i brug? Hvad nu, hvis vi lavede en webshop og sælger direkte til forbrugeren? Hvad nu, hvis vi bruger det samme materiale og kliksystem som i vores vinkasse- og butiksinventar-virksomhed?

Nogenlunde sådan lød tankerækken, da ægteparret Helle Klejstrup og Ole Schreiber fra Tørring for et par måneder siden fik ideen til en ny webshop Wood If, der sælger børnemøbler og legetøj i ubehandlet birketræsfinér, og er en del af inventarvirksomheden Schreibers Packaging på Torvegade i Tørring.

Forinden havde Helle Klejstrup Schreiber en dag i sommerferien leget med Lego med sin søn, men manglede et sted at stille det færdigbyggede Lego, hvor der også var mulighed for at lege videre på et andet tidspunkt.

- Da vi til dagligt laver alle mulige andre produkter i træ, var det naturligt for mig at ringe ned på fabrikken til Ole, og høre, om han ikke lige kunne finde på et eller andet, vi kunne bruge, og som vi nemt kunne gemme væk, når vi ikke lige leger med Lego. Heraf udsprang ideen til vores klik-langbord, fortæller Helle Klejstrup Schreiber.

Annonce
Kliksystemet har Ole Schreiber lånt fra inventarprodukterne hos Schreibers. Ideen er, at produkterne skal være lige så nemme at finde frem, som det tager at sætte en ekstra plade i spisebordet. Der er ikke behov for søm og skruer og samtidig kan alle møbler pakkes helt fladt, hvilket er godt for både opbevaring i hjemmet, men også i forhold til forsendelse. Foto: Søren E. Alwan

God til sociale medier

Derfra gik tingene stærkt. 10. oktober slog ægteparret dørene op til hjemmesiden woodif.dk, hvor man ud over klik-langbordet også finder skamler og bænke, dukkehuse og dukkesenge, bogkasser og sågar et tøjstativ og en butiksbod. Indtil 1. november er siden kun åbnet for forudbestillinger, men med nogle bestillinger hver dag, tyder det på, at der er forholdsvis stor interesse for produkterne.

- Med børn ændrer behovet sig hele tiden, og jeg tror, det er tiltalende for mange, at man nemt kan pakke tingene væk og lægge dem ind under seng, til nummer to skal bruge det, eller måske bare til den næste børnefødselsdag eller miniferie, hvor der igen er tid og rum til at lave store lego-kreationer, lyder det fra Helle Klejstrup, der arbejder som kontorassistent på fabrikken Schreibers.

Hun står også for Wood If's sociale liv, og på det sociale medie Instagram har Wood If allerede over 500 følgere. Samtidig har flere, til Helle Klejstrups store overraskelse, henvendt sig og spurgt, om de må promovere produkterne som såkaldte influencers.

- Vi er jo vant til at handle direkte med virksomheder, så det er fagre ny verden for os med Instagram, influencers og alt det der, men vores produkter har jo et enkelt lyst og nordisk design, og det i kombination med, at det henvender sig til børnefamilier, tænker jeg er ret instagram-venligt, lyder det med et smil.

Intet sats

Ideen giver også god mening i forhold til den eksisterende produktion på Schreiber

- Det smarte er f.eks., at det kan pakkes helt fladt og sendes for 40 kroner. Da vi i forvejen har både træet og maskinerne, og blot skal trykke på en knap for at omstille produktionen fra vinkasser til børnemøbler, kan vi holde prisen nede, og det er ikke en kæmpe investering for os at kaste os ud i det, uddyber Ole Schreiber, der er salgssansvarlig på fabrikken.

Den blev i øvrigt oprindeligt startet af hans farfar som en møbelfabrik, men i 1990'erne blev produktionen lagt om til vinkasser og butiksinventar.

- Så det er lidt sjovt, at vi nu supplerer produktionen med det, der oprindeligt var udgangspunktet, lyder det med et smil fra Ole Schreiber.

For at holde prisen nede er træet ubehandlet, men det giver også kunderne mulgihed for at sætte sit personlige præg på møblerne eller legetøjet. Foto: Søren E. Alwan
Ingen søm og skruer gør det nemt at skille og samle wood ifs produkter. Foto: Søren E. Alwan
Ole og Helle Klejstrup arbejder begge hos virksomheden Schreibers, som Ole Schreiber ejer sammen med sine tre søskende. Som børnefamilie med to børn under seks år er de blevet inspireret til også at producere børnemøbler og legetøj Foto: Søren E. Alwan
Det begyndte med et børnebord til legetøj og nu har wood if omkring 15 forskellige produkter i sortimentet. De første varer sendes af sted i november. Foto: Søren E. Alwan
Helle og Ole Schreiber fra Tørring har lavet børnemøbler og legetøj i træ under navnet Wood if. Det hele er lavet med et kliksystem, så man nemt kan skille det ad og opbevare uden det fylder en masse. Foto: Søren E. Alwan
Helle og Ole Schreiber fra Tørring har lavet børnemøbler og legetøj i træ under navnet Wood if. Det hele er lavet med et kliksystem, så man nemt kan skille det ad og opbevare uden det fylder en masse. Foto: Søren E. Alwan
Helle og Ole Schreiber fra Tørring har lavet børnemøbler og legetøj i træ under navnet Wood if. Det hele er lavet med et kliksystem, så man nemt kan skille det ad og opbevare uden det fylder en masse. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce