Annonce
Kultur

Mange pengeinstitutter er blevet nedlagt: Nu bliver de udstillet

Danske bank i Hovedgård er blot ét ud af mange pengeinstitutter, der er lukket gennem årene. Arkivfoto
Gedved Egnsarkiv er klar med endnu en udstilling. Det drejer sig om de lokale og nu nedlagte banker

Gedved: Gedved Egnsarkiv åbner mandag 11. november kl. 14 en udstilling om de nedlagte pengeinstitutter i den tidligere Gedved Kommune. Og dem er der mange af, som det også vil fremgå af udstillingen.

Det er den niende i rækken af udstillinger i egnsarkivets lokaler i kælderen på Gedvedhus.

Det seneste halve år har man kunnet se en udstilling om de lokale forsamlingshuse.

På den nye udstilling kan de besøgende ikke kun opleve historien om de 17 nedlagte banker og sparekasser i lokalområdet, men også Danmarks bankhistorie fra 1736 til i dag med net- og neobank samt hvidvask.

Efter at loven om indførelse af guldmøntfod og overgang til decimalsystemet var blevet vedtaget, kom den 4. maj 1875 kundgørelsen om Nationalbankens nye sedler lydende på 10, 50, 100 og 500 kroner.

Indtil 1914 stod der på hver pengeseddel ”Veksles på anfordring med guldmønt.”

Annonce

Udsat for bankrøverier

Et væsentligt tema på årets udstilling er bankrøverier.

Flere af de lokale pengeinstitutter undgik ikke at blive udsat for bankrøveri, og det både med bombe, pistol, oversavet jagtgevær og dolk.

Alle bankrøverierne er omtalt på udstillingen, og såvel de bankansattes som kundernes voldsomme oplevelse, samt politiets opklaringsarbejde er beskrevet.

Udstillingen vil fremover kunne ses i egnsarkivets åbningstid, dvs. om mandagen kl. 13-17.30.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Børnehavepladser stiger mest i 2020

Annonce