Annonce
Horsens

Mange nye smittede i Horsens Kommune: Ét plejehjem er ramt

Fredagens antal nye smittetilfælde er det højeste i over en måned. Arkivfoto: Morten Pape
Antallet af nye smittetilfælde i Horsens Kommune er det højeste i over en måned. En kortidsbeboer og to ansatte i et plejecenter er konstateret smittet med covid-19.
Annonce

Brædstrup/Horsens: På plejecentret Dronning Ingrids Hjem i Brædstrup er der konstateret smitte med covid-19 hos en korttidsbeboer og to ansatte.

Det oplyser borgmester i Horsens Kommune Peter Sørensen (S). Det seneste døgn er 28 borgere i kommunen blevet konstateret smittet, hvilket er det højeste daglige antal siden fredag 9. oktober.

Borgmesteren kan fredag eftermiddag ikke sige noget om, hvorvidt det fører til nye tiltag i kommunen.


Jeg vil gerne understrege, at alle forskrifter er blevet fulgt, som de skal. Det er ulykkeligt, at der er sket smitte på et plejehjem, men det er derfor, det er vigtigt, at systemerne virker, og de er bragt i spil nu

Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune


På det tidspunkt var han på vej i møde med kommunens krisestab og efterfølgende venter møder på regionalt niveau, hvor det netop skal drøftes, hvad udviklingen i Horsens Kommune - og regionens andre kommuner - kommer til at betyde.

- Det er klart, at når vi har 28 nye konstaterede smittetilfælde, kommer vi til at stille spørgsmål til, om der er noget, vi skal være ekstraordinært opmærksomme på - selv om der på nuværende tidspunkt ikke er noget særligt, der indikerer det, siger han.

Annonce

Følger alle forskrifter

Det samme gælder i forhold til smitten på Dronning Ingrids Hjem i Brædstrup. Her er Styrelsen for Patientsikkerhed i fuld gang med smitteopsporing, efter en korttidsbeboer - altså ikke en fastboende - er konstateret smittet.

Det er opsporingen, der har ført til, at to ansatte også er konstateret smittet.

- Jeg vil gerne understrege, at alle forskrifter er blevet fulgt, som de skal. Det er ulykkeligt, at der er sket smitte på et plejehjem, men det er derfor, det er vigtigt, at systemerne virker, og de er bragt i spil nu, siger Peter Sørensen.

Han kan ikke gå i detaljer i forhold til den smittede korttidsbeboer, og hvorvidt vedkommende er blevet smittet under opholdet på plejecentret, eller om det er sket inden.

- Vi er i gang med at orientere alle relevante borgere og pårørende, og alle beboere samt personale er blevet testet. Der vil komme endeligt svar i morgen, så om 24 timer er vi klogere, siger borgmesteren.

Annonce

Mange smittede i Brædstrup

De 28 smittetilfælde i Horsens Kommune fordeler sig ud på postnumrene 8700 Horsens, 8732 Hovedgård, 8740 Brædstrup og 8752 Østbirk.

Her er Horsens Kommune særligt opmærksom på, at der er flere end sædvanligt i Brædstrup-postnummeret. Om det har relation til Dronning Ingrids Hjem er på nuværende tidspunkt uvist.

Daglige smittetal i Horsens Kommune

Hver dag kommer der en ny melding om, hvor mange der testet positiv for covid-19 i Horsens Kommune inden for det seneste døgn - altså siden sidste måling.

Tallet dækker over, hvor mange af de analyserede tests, der er konstateret positive. Det betyder, at testen godt kan være foretaget tidligere.

Sådan ser de seneste to ugers daglige tal ud:

Fredag 13. november: 28 nye tilfælde

Torsdag 12. november: 14 nye tilfælde

Onsdag 11. november: 12 nye tilfælde

Tirsdag 10. november: 11 nye tilfælde

Mandag 9. november: 8 nye tilfælde

Søndag 8. november: 4 nye tilfælde

Lørdag 7. november: 7 nye tilfælde

Fredag 6. november: 18 nye tilfælde

Torsdag 5. november: 8 nye tilfælde

Onsdag 4. november: 13 nye tilfælde

Tirsdag 3. november: 7 nye tilfælde

Mandag 2. november: 3 nye tilfælde

Søndag 1. november: 9 nye tilfælde

Lørdag 31. oktober: 6 nye tilfælde

Antal smittede om ugen:

Uge 46: 73 tilfælde (14,6 nye om dagen i gennemsnit - baseret på ugens første fem dage)

Uge 45: 60 tilfælde (8,6 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 44: 53 tilfælde (7,6 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 43: 55 tilfælde (7,9 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 42: 63 tilfælde (9 nye om dagen i gennemsnit)

Uge 41: 112 tilfælde (16 nye om dagen i gennemsnit)

Fredagens høje antal smittede er en fordobling af torsdagens tal, og hele ugen har det daglige tal været stigende.

For en uge siden valgte Styrelsen for Patientsikkerhed at melde ud, at det ikke længere var nødvendigt med besøgsrestriktioner på plejecentrene. Restriktionerne betød blandt andet, at det kun var nærmeste pårørende, der måtte komme på besøg i selve plejecentret, mens andre besøg skulle klares udendørs.

Annonce

Horsens Kommune i midten

Om restriktionerne gendindføres, er i skrivende stund uvist.

Horsens Kommune har den seneste uge haft 84 smittede ifølge tallene fra Statens Serum Institut. Det giver et incidenstal på 92,6 konstaterede tilfælde den seneste uge per 100.000 indbyggere, hvilket er i midten af tabellen sammenlignet med landets andre kommuner.

På landsplan er der fredag konstateret 1037 nye tilfælde, hvilket bringer det samlede antal smittede danskere op på præcis 60.000.

Annonce
Horsens

Frederik Rønnow skadet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Fem biler i harmonikasammenstød: Eftermiddagstrafik på E45 ved Horsens var lammet i en halv time

Annonce