Annonce
Erhverv

Manden bag MP Boligtextil flytter forretningen hjem

Torsdag 2. december fylder Mogens Petersen 70 år. Samtidig er han i fuld gang med at flytte sin forretning, MP Boligtextil, fra Storegade 46 til privatadressen, hvor den skal drives fra efter årsskiftet. Foto: Mikael Lund
Mogens Petersen fylder 70 og flytter samtidig forretningen til privatadressen.

Brande: Torsdag 2. december fylder Mogens Petersen 70 år. Af de fleste vil Mogens Petersen nok være kendt som manden bag MP Boligtextil, som han i snart 40 år har drevet sammen med hustruen Ulla på Storegade i Brande.

Mogens Petersen er født i Hvidovre som den næstældste af fire søskende. En ældre bror døde for cirka 20 år siden, men han har stadig to yngre søstre, som begge er bosat i området, en i Ikast og en i Ejstrupholm. Den yngste søster er præcis 10 år og tre uger yngre end sin storebror, så de har slået sig sammen og fejrer 130-års fødselsdag 11. december i Ikast Golfklubs Restaurant Kant sammen med den nærmeste familie.

At familien i sin tid endte på Sjælland, selvom begge Mogens’ forældre var fra Odder, skyldtes faderen Egon, som var uddannet indenfor herreekvipering. På et pensionat i Horsens mødte han en anden ung mand i samme situation. Han var blevet sendt til Jylland for at lære faget fra bunden, og de to sluttede venskab, så da han blev hentet ”hjem” til den navnkundige herreekviperings-forretning H. C. Hansen på Vesterbrogade i hovedstaden, fulgte Egon Petersen og resten af familien med over Storebælt.

Annonce

”E” blev til ”M”

Efter en halv snes år på Sjælland flyttede familien i 1960 tilbage til Jylland, nærmere bestemt Ejstrupholm, hvor Egon Petersen etablerede sin egen manufakturforretning, EP Boligtextil på Østergade. ”En blandet landhandel”, kalder Mogens Petersen butikken med et glimt i øjet; udover boligtekstiler solgte forretningen blandt andet også damekonfektion, fortæller han.

20 år senere, 1. september 1980, overtog han forretningen, og ved samme lejlighed blev E’et i butikkens navn skiftet ud med et ”M”.

Forinden havde Mogens Petersen stået i lære hos Svarts i Brande. Udover gardiner solgte butikken bl.a. også gulvtæpper og senge, så der var en hel del tunge ting, der skulle slæbes op ad mange trapper i løbet af de tre års læretid, husker han.

Efter et års værnepligt ved Livgarden vendte Mogens Petersen tilbage til Brande og Svarts, hvor han var ansat i yderligere et års tid, inden han i 1972 blev ansat som gardinmontør hos Peter Jessen i Silkeborg; dengang et af Jyllands dengang største varehuse, som bl.a. var forsynet med rulletrapper – for et halvt hundrede år siden noget af et særsyn udenfor hovedstadens stormagasiner.

Annonce

Fra en til to butikker

I 1980 overtog han så faderens forretning i Ejstrupholm, og et par år senere lejede han sig ind på Storegade 46, hvor der nu er frisørsalon (Cut 31) – skråt overfor sin gamle læreplads.

- Der skulle ske noget mere, forklarer han om beslutningen om at udvide, og i Brande så han særdeles gode muligheder for netop det. De næste 15 år drev han og Ulla butik i både Ejstrupholm og Brande. Dametøjet, som Mogens Petersen beredvilligt erkender aldrig har været hans speciale, blev afviklet, og i 1997 blev de to forretninger samlet på Storegade i Brande. Ejendommen havde han allerede overtaget i 1983 ved lidt af en tilfælde.

– Vi manglede plads, forklarer Mogens Petersen, og samtidig var ejendommen i fare for at ryge på tvangsauktion. En af kreditorerne var MP Boligtextils bankforbindelse, Jyske Bank, og herfra blev forslaget: ”Du kan da købe den” fulgt op af en opfordring til at give et bud.

Annonce

Dag til dag-flytning

Efter at have regnet lidt på tingene fulgte Mogens Petersen sin bankrådgivers opfordring, og i starten af december – midt i julehandlen – var han pludselig ejer af den ejendom, han hidtil havde lejet sig ind i.

Med familiens hjælp og brug af de sene nattetimer blev flytningen til nabolokalet klaret fra den ene dag til den anden, og den første lørdag i december 1983 slog MP Boligtextil dørene op til de lokaler, butikken er blevet drevet fra siden.

Den bratte indflytning betød imidlertid også, at der aldrig for alvor har været lejlighed til at indrette lokalerne optimalt, forklarer Mogens Petersen, men i 1997 – samtidig med lukningen af butikken på Østergade i Ejstrupholm – blev butikken udvidet med en lille systue bagtil. Systuen var Ullas domæne, men den blev som Mogens Petersen siger ”indhentet af udviklingen” og derfor afviklet for små 10 år siden, da Ulla gik på efterløn. I dag bliver en stor del af gardinerne i Danmark syet centralt på en systue i Ry, forklarer han.

Annonce

Økærvej-planer glippede

Få år efter udvidelsen – for ca. 20 år siden – kunne historien om MP Boligtextil have taget endnu en drejning. Her puslede Mogens Petersen med planer om at flytte hele butikken til den tidligere malerforretning på hjørnet af Økærvej, hvor der både var bedre tilkørsels- og parkeringsmuligheder. Desuden var det sin sag at håndtere og få plads til de dyner, der kom hjem i hele vognlæs, fortæller han – til det formål var det nødvendigt at leje nabohuset som lager.

Planerne om at flytte forretningen strandede imidlertid på en manglende kommunal godkendelse, men en flytning blev det dog til, bare på privatfronten i stedet.

Egentlig var ”Gravgården”, som i sin tid er udstykket fra Hastrup Hovedgård og en af områdets ældste, købt som en fritidsejendom, men for knap 20 år siden flyttede Ulla og Mogens Petersen fra Ejstrupholm til den nedlagte landejendom ved Hastrup tæt på Skjern Å.

Her har Mogens Petersen god plads til at dyrke en anden af sine helt store passioner: Interessen for MG sportsvogne. Tre eksemplarer har han stående i stalden, og han er også med i bestyrelsen for MG Car Club Denmark, hvor han er arrangementskoordinator. Desuden er han – i en moden alder, kan man vist godt tillade sig at skrive – begyndt at køre race i den ene af de tre MG’er, og han har på den konto bl.a. deltaget i Munkebjerg Hillclimb i Vejle.

Annonce

Ejendommen er solgt – forretningen fortsætter

Efter næsten 40 år med forretning på Storegade gør Mogens Petersen nu klar til endnu en flytning, men at det - næsten – falder sammen med, at han fylder rundt, er lidt af en tilfældighed. Med virkning fra årsskiftet har han solgt Storegade 46 til ejendomsmægler Morten Bak, og han er allerede i fuld gang med at tømme butikken, som fremover skal drives fra privatadressen.

- Kunderne kommer ikke til at mærke forskel – tiden er løbet fra den måde at drive forretning på. Det foregår på en helt anden måde, forklarer Mogens Petersen, som nu udelukkende koncentrerer sig om at sælge og montere gardiner og solafskærmning. Det foregår med ”gardinbussen” og kræver ikke længere noget showroom, men han tænker da ikke helt uden vemod tilbage på de dage, hvor der blev langet 300 sengesæt over disken – i løbet af en dag!

- Det har været en fantastisk tid at være en del af – det har været spændende at kunne følge Brandes udvikling, siger Mogens Petersen, der tog hul på sin læretid nogenlunde samtidig med, at de første gavlmalere begyndte at sætte deres præg på byen.

Og selvom bygningen er solgt, har han dog ingen planer om at afvikle forretningen:

- Jeg er jo kun 70, påpeger han med et stort grin.

Annonce

Krisztina er mentor for IT-landsholdet: Kvindelige rollemodeller er med til at forme, hvad vi opfatter som normalt

Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Horsens For abonnenter

Stor jordhandel sender årelange forberedelser til nyt boligområde i papirkurven

Brædstrup

De ældre skal i bevægelse: Nu kommer der gode gåstier i skoven

Erhverv

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

USA slår alarm: Rusland kan angribe Ukraine når som helst

Brev fra Borgen For abonnenter

Flot balance mellem det højtidelige og det folkelige: Dronningen fortjener at blive fejret

Horsens

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Hedensted

To efterskoler er blevet væltet bagover af coronasmitte: Det eksploderede hen over weekenden

Hedensted For abonnenter

65-årige Allan er veteran i byrådet, men pakkedrenglageret: - Jeg er lige ved at tro, jeg er den yngste

Erhverv

Overvældende interesse: Her vil John Arne bygge nyt padelcenter med fire baner

Annonce