Annonce
Horsens

Mandagens coronatal: Usædvanligt mange nye smittede i Horsens Kommune - men der er en forklaring

Mange bliver testet i disse dage, hvilket bevises meget godt med denne bilkø fra fredag aften. Foto: Morten Pape
Statens Serum Institut har inden for det seneste døgn konstateret 16 nye tilfælde af covid-19 blandt borgere i Horsens Kommune.
Annonce

Horsens: Efter januar stort set udelukkende bød på faldende smittetal i Horsens Kommune, starter februar med et usædvanligt højt antal nye covid-19-tilfælde.

Ifølge data fra Statens Serum Institut er der konstateret 16 det seneste døgn. Det højeste på et døgn siden 11. januar og af den grund usædvanligt, da Danmark p.t. er inde i en periode med lave smittetal.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Tal for Horsens Kommune mandag 1. februar:

  • 16 nye tilfælde af covid-19 registreret det seneste døgn
  • Gennemsnittet de seneste 30 dage er 12,6 nye smittede om dagen
  • De tre tilfælde lørdag, fem søndag og 16 mandag er fundet blandt 5553 analyserede prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,43.

Tal for de seneste syv dage:

  • 41 konstaterede tilfælde af covid-19
  • Incidenstal på 45,2 tilfælde per 100.000 indbyggere
  • 9530 testede i Horsens Kommune
  • Positivprocent på 0,43

OBS. Data er hentet hos Statens Serum Institut og er for det seneste døgn baseret på analysetidspunkt, mens tal for seneste syv dage er baseret på testtidspunkt. Her er indregnet to døgns forsinkelse.

Den væsentlige forklaring til det høje smittetal er, at 10 af de smittede er fordelt på kun tre adresser. Det fortæller kommunaldirektør Peter Sinding Poulsen:

- Så det kan være tre personer, der har smittet resten af familien. Når det er samlet på så få adresser, er det ikke noget, der gør, at vi er mere bekymrede, end vi var i går, siger kommunaldirektøren.


Når det er samlet på så få adresser, er det ikke noget, der gør, at vi er mere bekymrede, end vi var i går.

Peter Sinding Poulsen, kommunaldirektør i Horsens Kommune


Med de seneste ugers lave smittetal skal der ikke meget til, før der kommer store udsving, og de næste dage skal derfor vise, om dette ikke blot var et engangstilfælde.

Annonce

Incidenstal stiger

Det høje antal smittede har også fået incidenstal og positivprocenten til at stige en smule. Begge har været i konstant fald siden 12. januar.

Incidenstallet ligger på 45,2 smittede den seneste uge per 100.000 indbyggere, hvilket sammenlignet med landets andre kommuner er i den positive halvdel, men heller ikke meget mere end det.

Positivprocenten, der angiver andelen af positive svar blandt de analyserede prøver, ligger på 0,43, hvilket ikke kun indikerer få smittede, men også mange testede.

Annonce

Odder under bekymringsgrænse

Blandt nabokommunerne ligner smittetallene tæt på de horsensianske.

Incidenstallet i Skanderborg og Ikast-Brande kommuner er lige over 50, og så ligger Silkeborg og Hedensted på henholdsvis 34,1 og 36,4.

Odder Kommune er kravlet helt i bund og ligger med det 8. laveste incidenstal i Danmark.

I begyndelsen af coronapandemiens anden bølge i sensommeren lagde sundhedsmyndighederne en bekymringsgrænse på 20. Kom en kommune over den, skulle Styrelsen for Patientsikkerhed have et ekstra øje på den.

Siden har incidenstallet i de fleste kommuner været 10 gange højere eller mere end det. Nu er Odder Kommune igen kommet under bekymringsgrænsen. Incidenstallet ligger på 17,4 - hvilket er lig med, at der kun har været fire smittetilfælde i kommunen den seneste uge.

En fjerdedel af det, der mandag blev fundet i Horsens Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce