Annonce
Horsens

Mandagens coronatal: Tekniske udfordringer har givet udsving - men smittetallet er faktisk ganske stabilt

Antallet af covid-19-smittede ligger i Horsens Kommune på et stabilt niveau, selv om opgørelserne fra Statens Serum Institut nogle gange indikerer noget andet. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Tekniske udfordringer hos Statens Serum Institut betød søndag, at der var et usædvanlig højt antal nye smittetilfælde i Horsens Kommune, og mandag var det kortvarigt galt med incidenstallet. Reelt er coronasmitten dog stabil.

Horsens: Var man mandag eftermiddag blandt de hurtige til at tjekke Statens Serum Instituts grafikker over udviklingen i coronasmitten, fik man sig måske et par overraskelser.

Da mandagens opdatering kom klokken 14, var Samsø og Odder pludselig rykket helt i top blandt kommuner med flest smittede, og incidenstallet i Horsens Kommune var næsten fordoblet.

Det viste sig dog hurtigt, at der var tale om fejl i oplysningerne.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Smittetal for Horsens Kommune mandag 29. marts:

  • Ni nye tilfælde af covid-19 ifølge Statens Serum Institut. I opgørelserne lørdag, søndag og mandag er der i alt konstateret 35 nye tilfælde i 8234 prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,43.

Smittetal for de seneste syv dage:

  • 67 konstaterede tilfælde af covid-19. Antal testede er 16.453.
  • Incidenstal på 73,8 tilfælde per 100.000 indbyggere. Positivprocenten for de syv dage er på 0,41.


Status på vaccinationer:

  • 10,58 procent i Horsens Kommune har fået første stik. På landsplan er det 11,84 procent.
  • 5,50 procent er færdigvaccinerede. På landsplan er det 6,29 procent.

OBS. Data er hentet hos Statens Serum Institut og er for det seneste døgn baseret på analysetidspunkt, mens tal for seneste syv dage er baseret på testtidspunkt. Her er indregnet to døgns forsinkelse. Tallene er baseret på PCR-tests og ikke længere på hurtigtests.

Statens Serum Institut oplyste, at der var tale om tekniske udfordringer, og efter en lille times tid var tallene ændret.

Samsø Kommune var tilbage på nul smittede den seneste uge, Odder Kommune var tilbage blandt dem med færrest smittede, og Horsens Kommunes incidenstal lå på samme niveau som den forgangne uge.

Annonce

Ni nye tilfælde

I mandagens opgørelse er der således konstateret ni nye tilfælde af covid-19 blandt det seneste døgn analyserede prøver fra Horsens Kommunes borgere. Incidenstallet ligger på 73,8 tilfælde den seneste uge per 100.000 indbyggere. Positivprocenten ligger på 0,41.

Det er ganske stabilt og vidner om, at der opstår smitte hist og her, men der er ingen deciderede udbrud, der får det til at blusse op, som man har set det i tætbyggede boligområder i for eksempel Vejle og Odense.

Søndag blev der konstateret 23 nye tilfælde i opgørelsen fra seruminstituttet, og det kunne til gengæld godt have lignet, at der var opstået et smitteudbrud, men her var det tekniske udfordringer fra dagen før, der gjorde, at opgørelsen dækkede over mere end 24 timer.

Dagen før, i lørdagens opgørelse, blev der også kun konstateret tre tilfælde. Samlet set bliver der i disse dage hverken konstateret flere eller færre smittede, end der er blevet den seneste måned.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Borgmester og hele kommuneledelsen i coronaisolation: Kommunen flirter med omsiggribende nedlukningsgrænse

Annonce