Annonce
Horsens

Mandagens coronatal: God grund til glæde i Horsens - men flere sogne i oplandet har høje smittetal

15.380 indbyggere i Horsens Kommune er blevet PCR-testet den seneste uge. 0,75 procent af dem har fået et positivt prøvesvar tilbage. Arkivfoto: Morten Pape
Mens de tætbefolkede sogne i Horsens har relativt lave incidenstal, har få smittede i mindre oplandssogne gjort, at smittetallene her er stukket i vejret.

Horsens: Med 19 smittede inden for den seneste uge er Klostersogn det sogn i Horsens Kommune, hvor der er registreret flest smittetilfælde den seneste uge ifølge mandagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

Sognet er dog så stort - der bor 12.515 indbyggere - at en automatisk nedlukning langt fra er på tale.

Det er den heller ikke endnu i Vedslet Sogn, men den er tættere på. Sognet har otte registrerede covid-19-smittede den seneste uge, og det er mange i et lille sogn med 505 indbyggere, hvoraf flest bor i Grumstrup.

Annonce

Det har sendt sognets incidenstal for den seneste uge på 1584 - altså mere end tre gange så højt som den grænse på 500, der er ét af tre kriterier for nedlukning.

Også positivprocenten, der angiver andelen af smittede blandt de analyserede pcr-prøver, er tårnhøj i Vedslet Sogn. 9,41 lyder den på, hvilket svarer til, at næsten hver 10. af sognets testede den seneste uge er konstateret smittet.

For positivprocenten er grænsen for nedlukning på 2,5, så også her er sognet langt over grænsen. Til gengæld skal der også være over 20 smittetilfælde inden for den seneste uge, og der er et stykke vej endnu fra de aktuelle otte.

Når sognet er så lille, skal der bare ikke mange smittede til, før positivprocenten og ikke mindst incidenstallet farer i vejret.

Smitte i oplandet

Andre sogne i Horsens Kommune viser lignende tendenser uden at være på samme niveau.

Føvling Sogn opfylder med et incidenstal på 605 og en positivprocent på 3,33 også to af tre kriterier for automatisk nedlukning, men med tre smittede i sognet inden for den seneste uge er der stadig langt til de mindst 21, som en nedlukning vil kræve.

Lundum, Nim, Sønder Vissing og Østbirk sogne opfylder ingen af de tre kriterier, men for alle fire sognes vedkommende ligger incidenstallene mellem 300 og 400, mens positivprocenten er omkring to.

Der skal altså ikke mange flere smittede til at sende de tallene op over grænserne for de to kriterier, men igen skal der en del flere smittede til, før sognene er i decideret risiko for automatisk nedlukning.

Annonce

Lave tal i Sønderbro

Sønderbro Sogn kom fredag ud af en uges nedlukning, hvor det meste af Horsens Byskole Afdeling Lindvigsvejs undervisning foregik med eleverne siddende derhjemme, og alle kultur-, idræts- og foreningstilbud havde påbud om at lukke dørene for besøgende.

Det tyder på, at nedlukningen havde en effekt, for sognet ligger mandag med meget lave smittetal. Fem er konstateret smittet i sognet den seneste uge - det tal lød på 39, da den automatiske nedlukning trådte i kraft.

Nattens aftale om genåbning

Et bredt politisk flertal i Folketinget forhandlede natten til tirsdag næste skridt i genåbningen på plads. Her er nogle af hovedpunkterne gældende fra fredag:

  • Coronapasset udfases i juni. Allerede fra 21. maj er det ikke længere nødvendigt at vise coronapas ved indgangen til biblioteket eller foreningsidræt. Man skal dog stadig have et gyldigt coronapas.
  • Mundbindet udfases efter samme model som coronapasset og vil efter planen være helt udfaset i august, når alle over 16 år er vaccineret. En endelig plan for udfasning fremlægges i juni.
  • Obligatoriske hjemmearbejdsdage udfases ad tre omgange: Fra 21. maj kan 20 procent vende tilbage på jobbet, det stiger til 50 procent 14. juni, og fra 1. august vil alle kunne vende tilbage til arbejdspladsen.
  • Idræts- og kulturliv, som ikke var omfattet af tidligere genåbninger, åbnes helt fra 21. maj. Det indbefatter for eksempel musik- og kulturskoler, zoologiske haver samt lege- og badelande.
  • Der åbnes for 100 procent fremmøde på ungdoms- og voksenuddannelser samt videregående uddannelser.
  • Der åbnes for tilskuere til indendørs professionel sport. Det kommer lokalt basket-mændene i HIC til gode. Klubben spiller fjerde DM-finale fredag aften mod Bakken Bears - nu med tilskuere.

Generelt ligger sognene i Horsens by med lave smittetal, og Klostersogn har med 152 det højeste incidenstal af de seks sogne, der primært dækker området inden for Horsens' byskilte.

Annonce

14 nye tilfælde i kommunen

I Horsens Kommune som helhed er der mandag registreret 12 nye smittetilfælde, mens der i weekenden blev registreret 14 lørdag og 17 søndag ifølge seruminstituttets opgørelser.

Siden de 41 registrerede tilfælde 5. maj har det daglige antal nye smittede været relativt stabilt og med få undtagelser mellem 10 og 20.

Det væsentlige tal at kigge på, når det kommer til en potentiel nedlukning af Horsens Kommune, er det testjusterede incidenstal. Grænsen går ved 250, og Horsens Kommune ligger mandag på 84.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Fra to mand i en kælder til 35 ansatte: Selv exceptionelle fragtproblemer stopper ikke smykkesucces fra Horsens

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

DR-vært i skarp kritik af arkitekturen på Lilli Gyldenkildes Torv: - Hvordan kan det lade sig gøre, at man i 2021 bygger sådan her inde i centrum af en by?

Horsens For abonnenter

Naboer i oprør over dement mands chikane: Har sendt protestbrev til borgmesteren

Navne

Leg i klasseværelset bærer frugt: Hæder og en halv million kroner til lokal underviser

AC Horsens For abonnenter

Taktisk snilde fik kampen til at tippe til AC Horsens fordel: Derfor giver det grund til optimisme, at AC viste taktisk omstillingsparathed mod Nykøbing FC

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark For abonnenter

Sygeplejestrejke spænder ben for coronasmittede: Senfølgeramte venter i månedsvis på hjælp

AC Horsens

Videoanalyse: På to punkter var AC Horsens afgørende bedre, da Nykøbing blev besejret

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Træer tager toppen af farten: Husoddevej skal være både smallere og smukkere

Tyskland

Live: Tysk valgresultat skaber glæde hos både S og V i Danmark

Hedensted

Video: Kandidater bød ind med løsninger på skrald, biodiversitet og drikkevand

AC Horsens For abonnenter

Karakterbogen: Disse fire AC Horsens-spillere gik forrest i sejren over Nykøbing

AC Horsens

Uvante målscorere bombede igen: Midterforsvarer og wingback har nu scoret halvdelen af AC Horsens' ligamål i sæsonen

Annonce