Annonce
Horsens

Mandagens coronatal: Højere positiv-procent i Horsens Kommune

Der er flere i Horsens Kommune end generelt på landsplan, som afleverer en positiv test. Arkivfoto: Morten Pape
Andelen af testede borgere, som afleverer en positiv covid-19-prøve, er højere i Horsens Kommune end på landsplan.
Annonce

Horsens: Det seneste døgn er der registreret 19 nye tilfælde af covid-19 i Horsens Kommune.

Mandagens opdatering fra Statens Serum Institut viser, at der på landsplan har været få smittede det seneste døgn, 1239 i alt, men de er fundet blandt 55.706 tests, hvilket stadig giver en relativt høj positivprocent på 2,22 procent. Det er mere, end de foregående fem dage har vist.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Tal for mandag 11. januar:

  • 19 nye tilfælde af covid-19 det seneste døgn
  • Gennemsnittet for de seneste 30 dage er 26 nye smittede om dagen

Tal for de sidste syv dage:

  • 179 konstaterede tilfælde af covid-19
  • Incidenstal på 197,3 tilfælde per 100.000 indbyggere
  • 6937 testede borgere
  • Positivprocent på 2,58

Antallet af testede om dagen bliver af Statens Serum Institut ikke opgjort på kommunebasis - i hvert fald ikke på den måde, hvor man kan udregne en korrekt positivprocent, men seruminstituttet offentliggør et procenttal baseret på den seneste uge.

Her lyder positivprocenten i Horsens Kommune på 2,58. Det er nogenlunde samme niveau, som kommunen har ligget på siden nytår og altså højere end landsgennemsnittet.

Positivprocenten er relevant, da der ofte er færre, som bliver testet hen over weekenden, og dermed ser smittetallene lave ud i løbet af mandag og tirsdag, hvor prøverne er blevet analyseret og kommet med i den daglige opdatering.

I forhold til incidenstallet ligger Horsens Kommune på 197,3 tilfælde den seneste uge per 100.000 indbyggere. Efter en weekend på den forkerte side af 200 er der tale om et lille fald. Det placerer Horsens i midten i forhold til smittetal på tværs af landets kommuner.

Odder, Skanderborg og Silkeborg kommuner ligger på næsten samme niveau, men en smule lavere. Hedensted Kommune har et incidenstal på 92,1, mens Ikast-Brande Kommune er på 130,8.

Forskel på test- og analysetidspunkt

De tre grafer herunder er baseret på testtidspunktet, og tallene kan derfor se en smule anderledes ud end de ovenstående, der er baseret på analysetidspunktet.

Testtidspunktet dækker over, hvilken dag borgeren har været forbi testcentret og fået foretaget selve prøven. Analysetidspunktet dækker over, hvilken dag prøven er blevet analyseret og fundet negativ eller positiv af Statens Serum Institut.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Pludseligt dyk i populær uddannelse: - Det er mærkeligt, men der skal være plads til svigt

Debat

Debat: Vi vil have rent vand i hanerne

Coronavirus

Live:  Danmark finder første tilfælde af sydafrikansk virusvariant

Annonce