Annonce
Østjylland

Mand uden kørekort stak af fra politiet og kørte overfor rødt: Politihunde snusede ham op

Politiet stoppede i første omgang forfølgelsen, da den 35-årige mand kørte over for rødt. Men senere bleve han snust op af politihunde. Foto: Kim Haugaard
I første omgang lykkedes det en 35-årig mand at stikke fra politiet med vanvidskørsel. Men politihunde klarede opgaven.

AARHUS: En mand uden kørekort stak af fra politiet tirsdag aften og kørte vanvidskørsel i høj fart over for rødt på Søren Frichs Vej. Han blev dog senere anholdt hjemme på sin adresse.

En patrulje satte klokken 18.17 efter en bil, der kom kørende på Silkeborgvej i Aarhus. Betjentene genkendte en 35-årig mand bag rattet, som de vidste er frakendt kørekortet, fortæller Østjyllands Politis døgnrapport.

Selv om betjentene satte blinket til og signalerede til manden, at han skulle stoppe, fortsatte han i stedet i meget høj fart. I krydset Søren Frichs Vej/Vestre Ringgade kørte han over for rødt, inden han fortsatte over Ringgadebroen, hvor patruljen måtte opgive af følge ham af sikkerhedsmæssige hensyn.

Kort efter fandt de bilen parkeret på et grønt område ved Nordborggade. Den 35-årige var ikke på stedet, men en hundepatrulje kunne følge et spor i området, som blandt andet gik op ad en mudret skrænt. En anden patrulje kørte til mandens adresse i Aarhus C og ventede lidt tid foran bygningen, da de pludseligt så den 35-årige stige ud af en taxa og gå hen til lejligheden. Han var godt mudret til op ad benene og havde ikke lyst til at fortælle betjentene, hvor han havde været.

Ifølge døgnrapporten blev anholdt han klokken 19.02 og sigtet for kørsel uden førerret, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for at køre over for rødt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Horsens

- Far, far, julemanden er her...

Annonce