Annonce
forside

Mand stukket ned på Allegade i Horsens: De sigtede er varetægtfængslet

Arkivfoto: Palle Herløv

To mænd på 25 og 26 år blev søndag blev anholdt og sigtet for at have forsøgt at slå en 24-årig mand ihjel på Allegade i Horsens. De er begge blevet varetægtsfængslede

Horsens: De to mænd, som natten til søndag blev anholdt på Allegade i Horsens og sigtet for forsøg på manddrab på en 24-årig mand, blev søndag eftermiddag afhørt i grundlovsforhør ved retten i Horsens, hvor de blev varetægtsfængslet i fire uger.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og anklageren gav blandt andet begrundelsen, at begge de sigtede har kendskab til forurettede samt vidner, og at de alle er en del af det kriminelle miljø i Horsens.

Inden dørlukningen blev de to mænd på henholdsvis 25 og 26 år sigtet for i fællesskab at have planlagt og efterfølgende stukket den 24-årige mand flere gange med en kniv. Ifølge anklageskriftet blev han stukket to gange i højre arm og en gang i venstre side af maven, men Sydøstjyllands Politi oplyste tidligere på søndagen, at manden er uden for livsfare.

Derudover er den ene af de to også sigtet for vidnetrusler, da han ifølge anklageskriftet skal have ringet til en kvindelig bekendt, som han og forurettede havde tilfælles, og blandt andet have udtalt: "Jeg har en gøp til at ligge. De er færdige. Næste gang sidder den i hjertet".

Annonce

Vil du sms'e til min mor

Inden retsmødet ankom de to formodede gerningsmænd til retten i Horsens iført blå dragter og tøfler, da deres tøj er beslaglagt for at sikre tekniske spor.

I ventesalen sad de på skift bænket, mens den anden talte med deres forsvarer, og mens den ene sad musestille med hænderne foldet og gabte flere gange, var den anden noget mere højrøstet.

Han henvendte sig flere gange til politiet tydeligt frustreret over situationen. Mange gange prøvede han at forklare ordensmagten, at han ikke havde noget med knivstikkeriet at gøre og var uskyldigt anholdt, ligesom han bad om blandt andet en smøg og beklagede sig over, at han hverken havde fået lov at ryge eller fået noget at spise i 24 timer, og at han desuden gerne ville have politiet til at hente noget tøj til ham og have sine håndjern taget af.

Derudover var manden tydeligt utilfreds med den beskikkede forsvarer og insisterede på, at han ikke ville udtale sig, med mindre han fik sin egen advokat.

Selvom alle forespørgsler blev mødt med 'nej', eller 'du må vente til senere', holdt manden ikke op med at bede om tjenester, og da en af betjentene, som stod med en mobiltelefon i hånden, spurgte han: "Når du alligevel står med telefonen, kan du så ikke lige skrive en sms til min mor?".

Men den forespørgsel blev mødt med hovedrysten.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce