Annonce
forside

Mand frifindes i stor hashsag efter 14 måneders fængsling

Under efterforskningen af en stor hashsag havde politiet held med at komme ind bag den krypteringsmur, som var installeret på telefoner af mærket Samsung. Korrespondancen har været fremlagt i en sag i Retten i Glostrup. (Arkivfoto)

Kodenavne som "Suspect", "Jokeren" og "Tiger" blev brugt i handler med 1800 kilo hash. To mænd er dømt.

Efter at have tilbragt godt 14 måneder i en fængselscelle kan en 40-årig mand omgivet af storsmilende familiemedlemmer sent torsdag forlade Retten i Glostrup.

Han er frifundet for anklagen om, at han via skjult kommunikation på krypterede telefoner organiserede handel med i alt 1,9 ton hash. Retten finder det ikke bevist, at han var manden, der i beskeder omtales med kodeordet "Tiger".

- Det har vi meget nøje overvejet, men det er ikke bevist, siger dommer Christina Breinstrup, som er flankeret af to lægdommere. De tre er enige om resultatet, oplyser hun.

Derimod er to andre tiltalte fundet skyldige i at have håndteret i alt cirka 1,8 ton hash.

Den 41-årige Jesper Claus Hansen idømmes fængsel i otte år. Heri indgår også straffen for at have opbevaret en pistol og en revolver på bopælen i Rødovre. Hans kodeord var "Suspect", mener retten og følger påstanden fra anklageren.

Den et år yngre Peter Erland Nielsen får fængsel i fem år og seks måneder. Han blev kaldt "Jokeren". En del af hashen blev transporteret til hans kolonihavehus i Herlev, lyder det i dommen.

Sagen har været efterforsket af politiets specialgruppe Særlig Efterforskning Øst under kaldenavnet "Operation Snake".

Undervejs lykkedes det for betjentene at komme om bag den krypteringsmur, der var blevet installeret på Samsung-telefoner, som de tiltalte benyttede sig af.

- Det er anklagemyndighedens opfattelse, at telefonerne har fungeret som makker- eller søstertelefoner, sagde anklager Rasmus von Stamm under det første retsmøde i november.

I alt cirka 2000 beskeder kunne ikke hentes digitalt, men blev affotograferet og derefter brugt som bevis.

De to dømte har nægtet sig skyldige. De vælger at tage betænkningstid med hensyn til spørgsmålet om eventuel anke til Østre Landsret.

I dommen indgår i øvrigt, at staten konfiskerer i alt cirka en million kroner, som er beslaglagt hos Jesper Claus Hansen. En del af pengene stod på en konto i Arbejdernes Landsbank. Desuden mister han en skudsikker vest.

Hashen blev oprindeligt indsmuglet fra Spanien. I en anden sag i "Operation Snake" blev tre mænd før jul af Retten i Næstved dømt for at have deltaget i indførsel af mellem fire og tre ton hash. En del heraf blev så overtaget af de nu dømte, mener anklagemyndigheden.

En del af hashen overtog de på parkeringspladser ved Rema 1000 og Jem & Fix i Rønnede. Mange kilo blev derefter kørt til Rødovre, hvorfra den blev videresolgt, mener politiet.

Også en fjerde mand, der er 28 år, var under tiltale. Han blev beskyldt for hæleri ved at have modtaget noget af udbyttet fra de andres hashhandel. Men han frifindes.

- Det er meget bred og upræcist formuleret tiltale, lyder det kritisk fra retsformanden.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

5G er 'den mest stupide idé i verdenshistorien': Skal vores børn have en fremtid?

Læserbrev: Fredag 20. september kl. 19-22 er der borgermøde om 5G på Vejle Bibliotek med pensioneret professor Olle Johansson fra Sverige, biolog, miljøvejleder og lærer Pernille Schriver samt it-specialist Henrik Eiriksson. I det seneste nyhedsbrev fra 5G Space Appellen fortælles der om en lang række borgere i Schweiz og Canada, der oplever alvorlige symptomer præcist sammenfaldende med aktiveringen af 5G i området. En 29-årig mand beskriver det som at være "i en mikrobølgeovn", mens en kvinde betegner Vancouver som værende blevet "radioaktiv". Symptomerne omfatter også søvnsløshed, brystsmerter, tinnitus eller andre høje, indre lyde m.m. Nyhedsbrevet fortæller også om forskning og skræmmende observationer vedrørende fugle og insekter. Vi ved vel efterhånden alle, hvor alvorligt det står til - nok de færreste er klar over, at meget peger på det trådløse som primær årsag. Men hvorfor? Hvorfor hører vi ikke om alt dette i medierne? Mens en ekspert på emnet som professor emeritus i biokemi Martin Pall på den ene side kalder 5G for "den mest stupide idé i verdenshistorien", så lader sandhed og fakta til at være blevet en by i Rusland for ikke mindst Danmarks Radio. Kunne det spille ind, at DR p.t. tester 5G sammen med TDC? Kunne sandheden gå hen og kompromittere et eventuelt forspring på et teknologisk 5G-fodfæste i de allerede udfordrede medietider? Fornyelse ér godt nok tiltrængt, for det jo nærmest støver, når man tænder for DR, men hvad er prisen? Kunne det også spille ind, at Detektors "strålingsjournalist", Ida Elmdal Thagesen, er som snydt ud af næsen på underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen? Forud for Detektors "faktatjek" af 5G tidligere i år havde daværende folketingsmedlem for Alternativet Julius Grantzau givet Ida en lang liste med førende forskere og eksperter, hun kunne kontakte. Men ikke en eneste kom til orde - ud fra DR's "redaktionelle frihed", var svaret senere. Til gengæld kunne "alle dem", Ida havde talt med - herunder industriens private interesseorganisation ICNIRP - forsikre om, at der bare slet ikke er noget at bekymre sig om med 5G, som hun sad og pludrede. Og ja, jeg skrev pludrede. DR's "redaktionelle frihed" er gået for vidt, men verden ligger, som vi har redt på grund af en kollektiv laissez faire, hvor 5G kan blive den ultimative udfordring. Jeg gad vide, hvornår de mange tavse stemmer kan eller tør istemme frit? Hvor meget vores børns fremtid er værd? Borgermødet vil vise det.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce