Annonce
Ikast-Brande

Mand fra Brande druknet i Søby Sø

Det var en mand fra Brande, der onsdag druknede i en sø. Arkivfoto: Mikael Bager
Annonce

Søby: Det var en 79-årig mand fra Brande, som først på eftermiddagen onsdag omkom ved en drukneulykke i Søby Sø.

Andre badegæster havde set manden svømme ud til pontonen, som ligger forankret ca. 100 meter fra bredden, og lidt senere blev han fundet livløs i vandet tæt på pontonen.

Manden blev bjærget i land, men selvom der blev ydet førstehjælp på søbredden, stod hans liv ikke til at redde.

Vurderingen er, at manden har fået et ildebefindende, mens han var i vandet, og politiet understreger, at der intet mistænkeligt er i sagen, der er ganske enkelt tale om en tragisk ulykke.

Redningsberedskabet blev kaldt ud til søen kl. 13.39.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Coronavirus viser tænder: Der er enorme forskelle i smittespredningen i de østjyske kommuner

Annonce