x
Annonce
Ikast-Brande

Mand er omkommet efter brand i eget hjem

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Politiet ved endnu ikke, hvad der var årsag til branden, som fredag aften kostede en 61-årig mand livet.

Ejstrupholm: En 61-årig mand er fredag aften omkommet i en brand i Ejstrupholm nær Nørre Snede.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, som modtog anmeldelsen klokken 20.34.

- Vi får en anmeldelse, da en nabo opdager, at der siver røg ud fra huset, siger vagtchef Jens Claumarch.

Han fortæller, at branden er opstået i mandens hjem - en villa - og at brandvæsenet finder ham, da det ankommer til stedet.

Det vides endnu ikke, hvad der har været årsag til branden. Branden kom hurtigt under kontrol, da brandvæsenet ankom. De nærmere undersøgelser herom påbegyndes mandag.

Politiet har dog på nuværende tidspunkt ikke grund til at tro, at der er ligger noget mistænkeligt bag, siger Jens Claumarch.

Mandens pårørende var til stede ved huset tidligere på aftenen og er således underrettet, oplyser politiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Peter Sørensen: Kommunen kan gøre noget - men det er private penge, der for alvor holder byggeriet i gang

Annonce