Annonce
Sport

Manchester City henter Sané-erstatning i Valencia

Waleed Ali/Reuters
Den engelske klub har købt Ferran Torres i Valencia og givet den 20-årige kantspiller en femårig kontrakt.
Annonce

Manchester City sagde for nylig farvel til Leroy Sané. Nu har den engelske fodboldklub så hentet en ny kantspiller til klubben som erstatning.

Ferran Torres er blevet købt i Valencia. Den 20-årige spanier er blevet udstyret med en femårig kontrakt.

Det skriver City på sin hjemmeside.

Ifølge BBC Sport betaler City 23 millioner euro - lidt over 170 millioner kroner - for Torres.

- Jeg er så glad over at komme til City, siger spanieren på sin nye arbejdsgivers hjemmeside.

- Enhver spiller vil være en del af angribende hold, og Manchester City er et af de mest angribende i verden.

Ferran Torres fik sin debut på Valencias førstehold i 2017. I den netop overståede sæson scorede han seks mål og lavede otte assister i 44 kampe.

I alt nåede han at spille 97 kampe og score ni mål for Valencia. I 2018/19-sæsonen var Torres med til at vinde den spanske pokalturnering.

- Han er ung og stadig under udvikling, men hans tekniske kvaliteter er lige præcis det, vi leder efter i en kantspiller, siger fodbolddirektør i Manchester City Txiki Begiristain på klubbens hjemmeside.

- Han er hurtig, direkte, kan skabe rum med en enkelt bevægelse og er i stand til at skabe kampafgørende øjeblikke. Jeg føler, at det her er det perfekte sted for ham til at udvikle sig, og under Pep (Josep Guardiola, City-manager, red.) kan han tage sit spil til det næste niveau.

Mens Torres endnu ikke har fået debut på det spanske A-landshold, så har han en lang række optrædener på diverse ungdomslandshold på cv'et. I 2017 var han med til at vinde U17-EM - to år senere blev det så til en sejr ved U19-EM.

/ritzau/

Læs nyheden på Manchester Citys hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: - Journalisterne er bare mikrofonholdere - de stiller jo ingen kritiske spørgsmål

CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Horsens

Høje smittetal nærmer sig fra nord - men Horsens Kommune mærker ingen stigning

Annonce