Annonce
Læserbrev

Man må tage hatten af for AC Horsens

Og det alle brokkerøvene glemmer at tænke på, inden de fyrer samtlige personer i AC, er, at man har evnet at rejse klubben igen efter et forfærdeligt år, der næsten lukkede klubben.

Læserbrev: Til Thomas Baden Sørensen.

Det var en utrolig dejlig leder, du skrev mandag 20. maj.

Det er ikke lige, hvad man er vant til at læse fra Horsens Folkeblads journalister, specielt ikke dem på sporten!

Ganske oplysende og nøgtern med hensyn til værdien af at have et superligahold - bare spørg i Vejle, som du skriver.

Og det alle brokkerøvene glemmer at tænke på, inden de fyrer samtlige personer i AC, er, at man har evnet at rejse klubben igen efter et forfærdeligt år, der næsten lukkede klubben.

Prøv så lige at tænke på en klub som Brøndby, der hvert år får tilført et to- eller trecifret millionbeløb og alligevel er et middelmådigt hold.

Nej, AC har vist vejen om, hvordan man klarer sig, og det må man tage hatten af for!

"Det var en utrolig dejlig leder, du skrev mandag 20. maj", skriver Kjeld Skjøde til Thomas Baden Sørensen.
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Leder: En ambitiøs pakke tobak med ét stort skod

13.600 danskere dør hvert år som følge af rygning, og for første gang i 20 år er der en stigning i antallet af voksne danskere, der ryger. Det er særligt unge mellem 16 og 24 år, der er blevet faste rygere. Udviklingen er alarmerende, og det er positivt, regeringen tager udviklingen så alvorligt, at den nu har fremlagt en meget omfattende handlingsplan i 10 punkter. Regeringen fortjener ros for både at være ambitiøs og for at tænke i helheder. Det er ikke bare ét enkelt sted, der sættes ind, men en bred palet af initiativer, som skal vende udviklingen: Tobakken skal blandt andet gemmes væk i butikkerne, indpakningen skal være mere neutral, og der indføres rygeforbud på uddannelsesinstitutioner. På ét punkt er regeringens plan dog aldeles uambitiøs. Og det på trods af, at alle eksperter og alle undersøgelser igen og igen har slået fast, at prisen på tobak er den uden sammenligning mest udslagsgivende faktor, når det gælder rygning eller ej. Her vil regeringen hæve prisen på en pakke cigaretter med sølle fem kroner om året de næste to år, så prisen lander på 50 kroner i 2021. Det er på ingen måde den markante prisstigning, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke selv kalder det. Prisen skal langt højere op, hvis den skal få både unge og voksne til at ændre adfærd.

Annonce