x
Annonce
Læserbrev

Man kan ikke både være modstander af Landbrugspakken og samtidig kritisere dansk landbrug for rydningen af regnskoven

Takket være Landbrugspakken kan vi igen give planterne den næring, de har behov for - med det resultat, at vi faktisk ikke længere behøver så meget soja.

Læserbrev: "Sydamerikanske skove ryddes for at fodre danske svin", lyder det fra Danmarks Radio - med henvisning til danske grises opdræt på sojaskrå.

Jeg er helt enig i præmissen: At der ikke bør ryddes regnskov alene af hensyn til bl.a. dansk svineproduktion.

Men virkeligheden er nu mere nuanceret: Sojaen importeres jo for at skaffe protein til grisene. Og der er intet, vi landmænd hellere vil, end at optimere proteinet i de danske afgrøder, så importen minimeres.

Derfor bør vi også have lov til at gødske efter ligevægtsprincippet - med et højere proteinindhold i kornet til følge.

Da planterne blev undergødsket herhjemme for få år siden, var proteinindholdet i eksempelvis hvede katastrofalt lavt. Faktisk blev det danske korn udelukket på verdensmarkederne på grund af for lavt proteinindhold.

Takket være Landbrugspakken kan vi igen give planterne den næring, de har behov for - med det resultat, at vi faktisk ikke længere behøver så meget soja.

Lidt proportioner: Der produceres hvert år 300 mio. tons kød i verden, heraf 120 mio. tons svinekød. Under to mio. tons svinekød produceres her i Danmark.

Én ting er helt sikkert: Man kan ikke både være modstander af Landbrugspakken og samtidig kritisere dansk landbrug for rydningen af regnskoven - dét er dobbeltmoralsk!

Peter Bohsen Jensen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Politiet og kommunen advarede om at besøge Den Genfundne Bro: - Hvis der havde været for mange her, var vi gået igen

Leder

Største nationale krise siden anden verdenskrig: En helt ny forståelse er vokset frem

Da statsminister Mette Frederiksen 11. marts lukkede store dele af Danmark ned og sendte både små og store børn samt offentligt ansatte hjem, var vi mange, der kaldte det for den største nationale udfordring og krise siden anden verdenskrig. Udviklingen siden har kun bekræftet ordene. De økonomiske udfordringer er gigantiske, både på det nære plan for den, der har mistet sit arbejde eller må se sin virksomhed gå konkurs, og på det nationale og globale plan. Men frem er også spiret stor og kreativ hjælpsomhed, ikke bare inden for den enkelte familie, men bredt ud til dem, der har brug for det. Vi har her i avisen bragt dejlige og positive eksempler på mennesker, som uden at forvente spor til gengæld hjælper andre. I søndags gjorde historikeren Thomas Oldrup i Avisen Danmark os klogere på, at sådan var det også under besættelsen i 1940-45. I krigsårene sang danskerne sammen. Dengang under navnet alsang, mens vi nu kalder det fællessang og samler os om DR-programmer som "Morgensang med Philip Faber" og "Fællessang - hver for sig". Lokalt har avisen fortalt om initiativer med gårdsang og altankor. Det handler om at føle, at vi står sammen. I dag er det præcis 80 år siden, Danmark blev besat og stod på dørtærsklen til fem onde år. Det vil påskens aviser helt naturligt bære præg af. Jeg håber, at du som jeg vil læse artiklerne med en fornyet forståelse. Jeg har altid haft dyb respekt for dem, der gjorde en forskel i de svære år under besættelsen, men corona-krisen har føjet flere lag til min forståelse. Ikke mindst, når det handler om, hvad uvished gør ved ganske almindelige menneskers liv. Ligesom ingen aner, hvordan corona-krisen vil udvikle sig i de kommende uger, måneder og år, vidste ingen i 1940, hvor længe krigen ville vare, og hvem der ville vinde. Ligesom ingen anede, hvor mange ofre krigen ville kræve, ved ingen, hvor mange ofre Covid-19 vil kræve. Ligesom dengang kommer vi ud på den anden side, men vi er tvunget til at lære at leve med uvisheden om hvornår og hvordan.

Horsens

Peter Sørensen om genåbning efter påske: Alle forældre ved besked på tirsdag klokken 12

Annonce