Annonce
Læserbrev

Man kan ikke både være modstander af Landbrugspakken og samtidig kritisere dansk landbrug for rydningen af regnskoven

Takket være Landbrugspakken kan vi igen give planterne den næring, de har behov for - med det resultat, at vi faktisk ikke længere behøver så meget soja.

Læserbrev: "Sydamerikanske skove ryddes for at fodre danske svin", lyder det fra Danmarks Radio - med henvisning til danske grises opdræt på sojaskrå.

Jeg er helt enig i præmissen: At der ikke bør ryddes regnskov alene af hensyn til bl.a. dansk svineproduktion.

Men virkeligheden er nu mere nuanceret: Sojaen importeres jo for at skaffe protein til grisene. Og der er intet, vi landmænd hellere vil, end at optimere proteinet i de danske afgrøder, så importen minimeres.

Derfor bør vi også have lov til at gødske efter ligevægtsprincippet - med et højere proteinindhold i kornet til følge.

Da planterne blev undergødsket herhjemme for få år siden, var proteinindholdet i eksempelvis hvede katastrofalt lavt. Faktisk blev det danske korn udelukket på verdensmarkederne på grund af for lavt proteinindhold.

Takket være Landbrugspakken kan vi igen give planterne den næring, de har behov for - med det resultat, at vi faktisk ikke længere behøver så meget soja.

Lidt proportioner: Der produceres hvert år 300 mio. tons kød i verden, heraf 120 mio. tons svinekød. Under to mio. tons svinekød produceres her i Danmark.

Én ting er helt sikkert: Man kan ikke både være modstander af Landbrugspakken og samtidig kritisere dansk landbrug for rydningen af regnskoven - dét er dobbeltmoralsk!

Annonce
Peter Bohsen Jensen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Evakuerede beboere kommer ikke hjem i nat: Ring, hvis I behøver hotelværelse

Læserbrev

Et udskældt system med 200 års historie: Derfor er tiden ikke til en reform

Læserbrev: I 200 år har staten refunderet udgifter og givet tilskud til veje og kommunale skoler. Formålet er ganske enkelt, at den enkelte kommune ikke selv skal betale for f.eks. at huse mange børn. Efter 1900 blev udligningsreformen mere kompliceret udregnet, og i 1933 voksede systemet med socialreformen. Det udskældte system kom med Kanslergadeforliget, som var et kriseforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre. Forliget skulle sørge for en forenkling samt en ensartet forvaltning i de enkelte kommuner. Tilmed også en vurdering af, hvor meget socialhjælp en person havde brug for, og hvilke rettigheder man skulle give afkald på. Omfanget og kompleksiteten af systemet voksede herfra, så det er et fåtal i dag, der kan påstå, at de forstår det. En klassiker er, hvor vi er bosiddende henne. I Storkøbenhavn har de ikke meget forståelse for motorvejsbyggerierne i Jylland, fordi de i mange år ikke har fået en for dem højt prioriteret mod Hillerød. I Jylland er der ikke meget forståelse for metrobyggerier i hovedstaden, og sådan kan man blive ved. En ting er sikkert: 10 kommuner betaler så meget, at den ene kunne sætte skatten ned fra 22,8 til 9,7 pct. Samtidig ville en modtagerkommune skulle sætte skatten op fra 27 til 41 pct., hvis udligningsordningen ikke eksisterede. Udligning kan ikke undgås, men det værste er jo, når man ikke kan forklare, hvorfor reformen bliver, som den gør. En ny udligningsreform skal være enkel og ligetil, ikke for teknisk og uforståelig. Derfor er tiden ikke til en reform. Afvent som i 1933 et større forlig mellem reformpartierne. Jeg er helt med på, at de bredeste skuldre skal løse noget mere socialt. Omvendt går det ikke, at kompleksiteten stopper forståelsen for en kommunal udligning.

Horsens

Se de mange billeder: Mange Horsens-borgere evakueret på grund af frygt for digebrud

AC Horsens For abonnenter

Derfor jubler to AC-spillere over aflysningen i Farum, men sportsligt kan det blive dyrt for AC Horsens

112

Efter voldsom vandstigning: Politiet har evakueret boligblokke og haveforening i Horsens

Annonce