Annonce
Horsens

Malte handlede hurtigt, da klassekammerat fik pulsåren skåret over: Nu får han dusør

Tirsdag modtog den 18-årige tømrerelev Malte Christensen Jensen en dusør fra Sydøstjyllands Politi, fordi han i august reddede sin holkammerat på Learnmark Tech, Lucas James Errebo Coleman, fra at forbløde, da kammeraten snittede pulsåren over med et stemmejern. Foto: Søren E. Alwan
Malte Christensen Jensen handlede resolut og kompetent, da han reddede klassekammerat på tømreruddannelsen fra at forbløde efter et uheld med et stemmejern.

Horsens: - Det havde været livsfarligt for ham, hvis han ikke var blevet reddet, sådan lød den klare melding fra politiassistent Martin Bjørnskov fra Sydøstjyllands Politi, som tirsdag eftermiddag sammen med sin kollega René Jakobsen overrakte en dusør på 1500 kroner samt store roser til 18-årige Malte Christensen Jensen, for at have reddet sin kammerats liv.

Mandag 19. august kunne det nemlig være gået helt galt for tømrerelev Lucas James Errebo Coleman. Ved et uheld snittede han pulsåren i håndleddet over med et stemmejern, og havde det ikke været for klassekammeraten Malte Christensen Jensens hurtige reaktion, da han lagde en kompresforbinding på såret og fik stoppet blødningen, kunne det være endt fatalt.

Og netop det heltemod er vigtigt at honorere, mener politiassistent Martin Bjørnskov.

- Det er en jævnaldrende, som kun er 17-18 år gammel, der træder til. En voksen mand med livserfaring kunne man nok forvente ville springe til, men en ung mand - det er ikke altid, de lige ved, hvad det handler om, eller hvad de skal stille op. Men han vidste præcis, hvad han skulle gøre.

- Det er farligt, hvis der ikke bliver gjort noget. Hvis han bare bløder, kunne han i princippet forbløde. Man kan miste meget blod på kort tid, så man kan ikke bare vente på ambulancen, man er nødt til at lægge kompres og standse blødningen, slog han fast.

Annonce

- Det havde været livsfarligt for ham, hvis han ikke var blevet reddet.

Martin Bjørnskov, Politiassistent Sydøstjyllands Politi

De unge bekymrer sig om hinanden

Den unge Malte Christensen Jensens handlinger vidner ifølge politiassistenten om en ungdom, som passer på hinanden.

- Det er heldigvis ikke særlig tit, man kommer ud for, at ens nærmeste kommer galt af sted. Men det, som det her fortæller os, er, at de unge faktisk bekymrer sig om hinanden, og det er rart at vide, at folk kan hjælpe andre mennesker, hvis de har brug for det, lød det fra politiassistenten, og i begrundelsen fra Sydøstjyllands Politi står der blandt andet, at dusøren blev givet for en resolut og ekstraordinær indsats.

Malte Christensen Jensens dusør er på 1500 kroner og blandt andet givet for en resolut og ekstraordinær indsats. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Seks Horsens-boksere i finalen ved JM

Leder

Leder: Tag debatten - den er gratis

Er der noget, der kan sætte sindene i kog i Horsens, er det byens udseende. Seneste eksempel er viceborgmester Martin Ravns læserbrev om, at Lilli Gyldenkildes Torv efter hans mening kan blive den næste ghetto i Horsens. Efterfulgt af et læserbrev af Sisse Landert, som græmmes over sin bys udseende. Efterfulgt af to læserbreve fra Andreas Boesen og Susan Gyldenkilde, som forsvarer byggeriet. I avisen og på hsfo.dk har vi gennem flere år dækket både planer, spadestik, beslutninger og kritik tæt og grundigt. Emnet optager vores læsere helt enormt. Det kan vi se både på hsfo.dk og i de kommentarer, vi får til artiklerne via Facebook. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at afdække udviklingen og på fair og ordentlig vis bringe de forskellige synspunkter videre. Nogle af artiklerne bringer vi gratis på hsfo.dk, mens andre kræver, at man har betalt abonnement. Det får vi jævnligt kritik for af læsere, som mener, at når det er en artikel, der interesserer mange, bør den være gratis. Jeg medgiver, at vi selv har et medansvar for den manglende forståelse, fordi medierne i en periode forærede alt indhold væk på digitale platforme. Men i takt med fyringer af journalister og fotografer verden over er der ved at komme en forståelse for, at ordentlig journalistik koster penge at lave og er en vare, der skal betales for. I debatten om byens udseende tog kritikken en ny drejning, da byrådsmedlem Jakob Bille skrev følgende i en kommentar på Facebook: "Folkebladet kunne nu godt have gjort denne artikel tilgængelig for alle. De har jo valgt at gøre alle de kritiske indlæg tilgængelige for alle." Bare så der ikke er nogen tvivl: Læserbreve er altid gratis indhold på hsfo.dk. Uanset om de er for eller imod, hvad et byråd har besluttet. Fælles for det indhold, det kræver et digitalt abonnement at få adgang til, er derimod, at det er unik og selvstændig journalistik. Tendensen på vores og de fleste andre medier er, at flere og flere artikler bliver låst. På hsfo.dk har vi også det princip, at den daglige leder, som du læser her, er betalt indhold - bare ikke lige i dag, hvor alle kan læse med.

Annonce