Annonce
Østjylland

Maleriet begynder med spildt kaffe på et stykke karton

Jette Reinert spilder kaffe på et stykke karton og laver derefter maleriet efter mønstret. Foto: Hans Petersen
Jette Reinert har fundet sin egen metode at lave kunst på. Hun er med på "Kunst for alle" i Aarhus.
Annonce

AARHUS: Hvert maleri begynder med spildt kaffe.

Jette Reinert er en af 55 kunstnere på dette års "Kunst for alle" i Ridehuset i Aarhus, og hun har sin egen stil.

- Jeg hælder kaffe ud på et stykke karton, og så skaber jeg værkets figurer efter de mærker, kaffen afsætter, forklarer hun, mens hun gør klar til udstillingen, der åbner torsdag 23. januar kl. 17 og kan ses til og med søndag 26. januar.

- Sådan har jeg skabt mine malerier siden 2016, og det begyndte helt tilfældigt med, at jeg spildte noget kaffe på en ferie i Italien med nogle venner. Mønstret tiltalte mig. Jeg prøvede med en klat maling, men den bredte sig ikke så meget. Udgangspunktet med kaffen giver mere til de store billeder. De får energi, forklarer hun, der er 59 år og voksede op i et kreativt hjem. Fuldtids kunstner har hun været siden 2013 efter at værre uddannet på kontor og have malet i fritiden.

- Jeg tegnede altid, til nyhedsbreve, kataloger og festsange, overalt hvor det var muligt. Jeg tegnede også portrætter af kolleger og deres børn og går nu i kunstskolen Annes Atelier, fortæller Jette Reinert, der bor i Vejle.

Kunst for alle 2020

  • 55 kunstnere udstiller i Ridehuset, Vester Allé 1, Aarhus, 23.-26. januar. Fernisering torsdag 23. januar kl. 16-20. Tv-vært, journalist og kunsthistoriker Peter Kær holder åbningstalen kl. 17.
  • Åbningstider: 23. januar kl. 16-20, 24. januar kl. 10-19, 25. januar kl. 10-18 og 26. januar kl. 10-17.
Annonce

31. gang

Charlotte Jensen åbner "Kunst for alle" for 31. gang. Hun har været ti år i København, mens Aalborg er droppet.

- Det lå for tæt på udstillingen i Aarhus. Jeg kunne ikke nå det hele, siger Charlotte Jensen.

I stedet vil hun vise "Kunst for alle" i Oslo, gerne fra 2021.

- Jeg skal til Norge for at finde et egnet sted, hvor der er god plads til udstillerne, siger hun, der i øvrigt har føjet "The Art Fair" til titlen "Kunst for alle".

- Det virker mere fancy på københavnerne, siger hun.

Casper Eliasen er med på "Kunst for alle" for 31. gang. Han har blandt andet udsmykket Danske Banks nye byggeri i Jægergårdsgade. Foto: Hans Petersen
Det her kan også blive resultatet af Jette Reinerts spildte kaffe. Foto: Hans Petersen
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Posthuset sætter navn på de otte street food-boder: Der skal kun være én, der serverer indisk

Horsens

Rød tråd savnes: Teater-folk er frustrerede efter festival-aflysning

Horsens

Onsdagens corona-tal: Horsens Kommune kravler under bekymringsgrænsen - men det ændrer ingenting

Annonce