x
Annonce
forside

Makaber dyremishandling: Mumificerede døde køer - overlevende gik i meterhøj afføring

Arkivfoto: Michael Bager

Bjerre: Sydøstjyllands Politi rykkede fredag formiddag ud til en større dyreværnssag på Bjerrevej i Bjerre.

En kontrolenhed under fødevaremyndighederne havde opdaget 26 døde kreaturer i en stald på en gård på Bjerrevej.

- Da politiet kommer derud, og man begynder at tælle efter, finder man i alt 42 døde kreaturer. Nogle er mumificerede og har ligget der længe, og dyrene går i meter høj afføring og har ikke adgang til mad og vand, oplyser fungerende viceinspektør Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi.

Der var yderligere otte levende kreaturer i stalden, og de blev slået ned på stedet. Ved siden af gården gik der nogle køer og kalve på en mark, og de så ifølge politiet ud til at være i god stand og havde adgang til vand og mad.

- Det er et landbrug, hvor man tilsyneladende har mistet overblikket over sin bedrift, så der bliver et retsligt efterspil i forhold til ejerne, siger Poul Steffensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Flere tyverier fra biler

Leder For abonnenter

Leder: Myndighederne tier - men vi skal huske, at det er rigtige, levende mennesker, der dør

Midt i coronakrisen er vi havnet i et kommunikations-paradoks: På den ene side står myndighederne på tæer for at holde danskerne informeret og advaret. Ministre og topembedsmænd holder daglige pressemøder, og Danmarks Radio har - helt rigtigt - påtaget sig hvervet at opdrage danskerne. Formanende meldinger a la dem, vi kender fra lufthavne og banegårde, toner jævnligt frem. "Lad ikke din bagage stå uden opsyn". "Husk at vaske hænder". "Legeaftaler bør ikke vare for længe." På den anden side betyder et (muligvis overdrevet) hensyn til tavshedspligt og GDPR-regler, at kommunikationen nemt bliver til kolde tal og grafer. Et højdepunkt i tavs kommunikation blev nået, da Vejle Kommune i sidste uge bekræftede det første corona-dødsfald i kommunen. Kommunens velfærdsdirektør oplyste, at en ældre borger var død på Kolding Sygehus. Men om afdøde var en kvinde eller en mand, måtte hun ikke fortælle. På samme måde udsender Sydøstjyllands Politi daglige e-mails om "anmeldelser, påbud og sigtelser vedr. Covid-19". Det handler blandt andet om politiets indsats for at opløse forsamlinger over 10 personer. Bulletinerne er som regel ganske intetsigende, da "politiet ikke ønsker at udpege konkrete borgere eller virksomhedsejere, som vi har været i dialog med," som det hedder. Selvfølgelig skal myndighederne respektere privatlivets fred og ikke udlevere følsomme oplysninger om borgere og virksomheder. Men den strategi kan desværre medføre, at vi glemmer, at der er mennesker bag de mange tal. Hver af de snart 200 danskere, der er døde med eller af Covid-19, var nogens far eller mor, bedstefar eller bedstemor, ægtefælle, bror eller søster, måske barn. Det samme gælder selvsagt de knap 70.000, der søndag var meldt døde på verdensplan. Det bliver vi mindet om, når de syge eller deres pårørende vælger at stå offentligt frem. De fortjener stor respekt og stor tak. For med deres personlige og smertefulde beretninger understreger de, at corona-pandemien ikke bare er store tal. Det er rigtige mennesker af kød og blod, vi værner om, når vi lytter til DR's formaninger. Og retter os efter dem.

Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Annonce