Annonce
Horsens

Mai-Britts gode idé sikrer endnu mere tøj på hylderne i genbrugsbutik

Så blev snoren til sorteringscentralen i Danmarks største genbrugsbutik, Blå Kors Genbrug på Vejlevej, klippet. Fra venstre ses chef for Ekstern Beskæftigelse i Horsens Kommune Sven Preisel, idemager og frivillig Mai-Britt Therkelsen samt projektleder for indretning af sorterinsgcentralen Jonas Schou Søndergård. Foto Michael Svenningsen
Blå Kors Genbrug på Vejlevej var ved at drukne i brugt tøj, og meget af det kom aldrig i butikken. Det skal nyt beskæftigelsesprojekt rette op på.

Horsens: Sække med aflagt brugt tøj hobede sig op i Blå Kors Genbrug på Vejlevej. Tøjet nåede ikke ud af poserne og blev sorteret, i stedet blev de solgt videre.

Det huede ikke Mai-Britt Therkelsen, som er leder af tøjafdelingen i genbrugsbutikken.

- Tøjet var jo afleveret til Blå Kors, og der var også genbrugsguld i sækkene.

Der var bare ikke nok frivillige, som kunne sortere tøjet i sækkene. Og så fik hun en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt.

Hun præsenterede ideen for Anders Christensen, chef for Blå Kors Genbrug, som også kunne se formålet med at få ideen omsat til virkelighed. Han tog kontakt til Horsens Kommune, som ligeledes så potentiale i ideen. Det er der kommet et fælles projekt ud af, som kan give flere vindere.

Annonce
- Når vi får sorteret og solgt mere, får vi flere penge til at hjælpe med, lød det blandt andet fra Anders Christensen (t.v.), chef for Blå Kors Genbrug. Foto Michael Svenningsen

3,6 ton tøj om måneden

En af dem er Birthe Hansen. Hun var med til indvielsen og er klar til sin første arbejdsdag i sorteringscentralen tirsdag. Hun er førtidspensionist, har før været frivillig hos Røde Kors og er en af brugerne i Væksthuset i Tordenskjoldsgade, som er et kommunalt aktivitets- og værested.

- Jeg kan godt li' at stå og rode med sådan noget, og så glæder jeg mig til at blive en del af det her, lød det glad.

Ud over at vurdere tøjets stand skal hun og kollegerne også sortere mærkevaretøjet fra, som har sit eget afsnit i den store genbrugsbutik. Og det krøllede tøj skal dampes, så det fremstår lige så flot som dengang, det blev solgt første gang.

Når centralen kommer helt op i omdrejninger, skal der sorteres 362 sække tøj hver måned. Det svarer til lige godt 3,6 ton tøj.

Menneskelige værdi er størst

Tøjudvalget i Blå Kors butikken bliver endnu større, og når det bliver hverdag, vil centralen også levere tøj til andre Blå Kors genbrugsbutikker i Danmark. Det skulle gerne øge omsætningen og dermed overskuddet, som går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

Og Mai-Britt Therkelsen har allerede endnu en idé, der skal optimere Blå Kors genbrug.

Det tøj, som bliver sorteret fra, fordi det er i meget dårlig stand, bliver i dag sendt til forbrænding.

- Men jeg har en idé om, at det kan bruges til noget andet, så det heller ikke går til spilde. Jeg har set, at det kan genanvendes. Og det vil jo være rigtig godt.

Anders Christensen glæder sig over idérigdommen og samarbejdet med kommunen.

- Det er et pilotprojekt, og hvad det betyder for omsætningen, ved jeg ikke, men det er den menneskelige værdi i projektet, der er den største.

Så blev den første sæk tøj tømt ud på en af de seks arbejdsstationer, og Birthe Hansen, som skal arbejde to timer om ugen i centralen, fik en kort introduktion af Helle Tiphede Snedker fra Horsens Kommune, som er tovholder og støtte i sorteringscentralen. Foto Michael Svenningsen
- I er meget velkomne. Vi er 18 frivillige damer, der arbejder i Kræmmerhuset, og vi glæder os hver dag til at komme herud, lød det fra nogle af de erfarne frivllige fra Kræmmerhuset i Blå Kors Genbrug. Foto Michael Svenningsen
Der blev skålet i boblevand. Uden alkohol selvfølgelig. Foto Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Leder For abonnenter

Coronavirus i Danmark: Hav respekt for dem, der bliver bange

Torsdag kørte jeg på arbejde til nyheden om, at den første dansker er ramt af Covid-19, også kaldet corona-virus. En TV2-redaktør havde været på skiferie i Norditalien med sin familie og bragt smitten med sig hjem. Det er der ikke noget overraskende i. Det kan højst være overraskende, at der gik så lang tid. Som danskere rejser vi som aldrig før, og på et eller tidspunkt måtte det ske. Det interessante er nu, hvordan vi håndterer ikke bare smitten, men også frygten for smitten. Erfaringerne fra 2009, da svineinfluenza hærgede verden, viser, at danskerne tager den slags epidemier forholdsvis roligt. Behovet for præcis information og viden er tårnhøjt, påpeger en ekspert fra Sundhedsstyrelsen i Jyllands-Posten, men vi er som danskere gode til at tage den nødvendige viden til os og agere nogenlunde, som myndigheder og eksperter beder os om. Medierne bliver i den slags situationer typisk beskyldt for at piske en stemning op, men prøv selv at tjekke, hvor mange artikler du kan finde med gode råd til: sådan skal du forholde dig, se her, hvad corona-virus er, hvem er særlig udsat osv. osv. Alt sammen fakta, der gør os tryggere og mere vidende. Det fremgår, at er man under 50 og helt rask, kan man tage det fuldstændig roligt. Hvilket får nogle til at tale situationen ned til ingenting eller gøre sig morsom over frygten hos andre. Her skal man bare huske, at ikke alle er under 50 eller helt raske. Mennesker, der enten selv er eller er i familie med nogle, der er svækkede, skal have lov at være bekymrede. Er din krop slidt af kræftbehandling, har din kone en lungesygdom, er din far svækket af alder og indlagt - så er du mere urolig end flertallet. Det er mennesker, som også har grund til at være nervøse, når en influenza-epidemi hærger - men er vi gode nok til at respektere deres frygt? Dronningen sagde det så rigtigt i sin nytårstale i 1984: "Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger". Det handlede ikke om corona-virus, men karakteristikken af danskernes reaktion passer meget godt. Så nej, vi skal ikke gå i panik, vi skal søge så meget faktuel viden som nødvendigt, og så skal vi have respekt for dem, der er bekymrede.

Annonce