Annonce
Erhverv

Maersk Drilling må se overskud vendt til underskud

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Maersk Drillings indtægter er faldet, da priserne på at udleje borerigge og boreskibe er faldet.

Maersk Drilling har haft underskud i første halvdel af 2019, hvor selskabet melder om en udfordrende tid som leverandør til oliebranchen.

Maersk Drilling udlejer borerigge og boreskibe, og i år er selskabets indtægter faldet med 16 procent til 4,2 milliarder kroner. Dykket skyldes, at priserne på at leje er faldet i forhold til sidste år.

De lavere indtægter betyder, at Maersk Drilling fik et underskud på 121 millioner kroner i første halvår.

Det er en vending fra et overskud på 733 millioner kroner i samme periode af 2018.

- I lyset af det udfordrende marked er jeg tilfreds med vores brancheførende driftsmargin (hvor meget omsætning, der bliver til driftsoverskud, red.), siger administrerende direktør Jørn Madsen i en kommentar til regnskabet.

Maersk Drilling blev skilt fra Mærsk-koncernen i april, hvor selskabet blev børsnoteret på fondsbørsen i København.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce