Annonce
forside

Madsen accepterer pengekrav fra Kim Walls efterladte

Ingrid og Joachim Wall kræver godtgørelse for tabet af deres datter, Kim. Det samme gør Kim Walls kæreste. Drabsmand Peter Madsen er klar til at betale, men vil ikke betale erstatning for såkaldt forsørgertab til kæresten.

Peter Madsen vil betale Walls kæreste og forældre for krænkelse og lidelse, men afviser erstatning for tab.

Drabsmanden Peter Madsen har valgt at acceptere et krav om økonomisk godtgørelse fra sit offers efterladte. Det fortæller hans advokat, Betina Hald Engmark, i Østre Landsret.

Her forsøger Madsen at overbevise dommere og domsmænd om, at han ikke skal straffes med fængsel på livstid for drabet på den svenske journalist Kim Wall.

Joachim og Ingrid Wall, Kims forældre, har hver forlangt en økonomisk godtgørelse på 150.000 kroner. Det samme har Ole Stobbe, der var kæreste med Kim Wall, da hun døde.

Alle tre er onsdag til stede i Østre Landsret.

Peter Madsen har ingen protester mod at skulle betale de penge, men i sidste ende bliver det op til landsretten at afgøre, om erstatningsansvarslovens betingelser for at tilkende godtgørelse er opfyldt.

Da sagen begyndte i sidste uge, var meldingen fra Madsen noget anderledes. Her fortalte forsvarsadvokat Betina Hald Engmark, at man i udgangspunktet forholdt sig til kravene på samme måde, som man gjorde i byretten.

Her afviste Peter Madsen at betale, men blev dømt til at betale 120.000 kroner i godtgørelse til Ole Stobbe.

På førstedagen meddelte Betina Hald Engmark, at Madsen dog var indforstået med at betale det beløb.

På ankesagens første dag i den forgangne uge blev der desuden fremlagt endnu et krav. Ole Stobbe kræver knap en million kroner i erstatning for såkaldt tab af forsørger.

Det er en erstatning, man kan få for den økonomiske bet, som det anses at være, når man mister sin samlever.

Det krav bestrider Peter Madsen dog, fortæller Betina Hald Engmark.

Kravet er juridisk set noget helt andet end de krav om godtgørelse, som Madsen gerne vil efterkomme.

Erstatning for tab af forsørger er - som det fremgår - en egentlig erstatning for et økonomisk tab. Godtgørelsen derimod gives som en økonomisk kompensation for den lidelse og krænkelse, som de efterladte har været udsat for.

Ud over de nævnte krav har Peter Madsen indvilget i at betale omkostningerne for begravelsen. Han har også accepteret at betale 33.000 til Søfartsstyrelsen til udgifter for udlægning af bøjer ved den forliste ubåd.

Det bliver landsretten, som skal tage stilling til, hvorvidt Peter Madsen skal betale godtgørelse og erstatning og i givet fald hvor meget. Det sker, når der falder dom i sagen fredag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce