Annonce
Indland

Madredaktør kalder tredje stjerne til Noma helt fortjent

Noma med René Redzepi i spidsen fået sin tredje michelinstjerne. Vin- og madredaktør på Berlingske kalder det helt fortjent. Foto: Thibault Savary/Ritzau Scanpix
Vin- og madredaktør på Berlingske Søren Frank havde ikke forventet så mange nye michelinstjerner til Danmark.

Vin- og madredaktør hos Berlingske Søren Frank er positiv over mandagens uddeling af michelinstjerner, hvor 27 danske restauranter har fået i alt 35 stjerner.

- Jeg havde ikke forventet lige så mange nye stjerner, fordi det har været svært for inspektørerne at besøge restauranterne på grund af coronavirus, siger han.

Noma i København gik fra to til tre stjerner, og det er helt fortjent, mener Søren Frank.

Annonce

- Jeg kan ikke se nogen restaurant, der fortjener det mere. Det er på mange måder den mest indflydelsesrige restaurant i verden.

Han har ikke et entydigt svar på, hvorfor det netop er i år, at Noma får den tredje stjerne.

- Det kan være, at det har været lettere for dem at få bord. Det kræver seks besøg at få tre stjerner.

- Noget andet kunne være, at Nomas sommermenu de seneste to år har været lidt bredere. Måske er det noget, der har gjort, at de her inspektører lettere har kunnet finde enighed om, at nu smager alt godt på Noma, siger han og understreger, at det er et gæt.

Michelinguiden kom også bredere rundt i landet.

Restauranten Syttende skaffede Sønderborg sin første michelinstjerne, mens restaurant Lyst i Vejle også fik en stjerne.

Det vidner ifølge Søren Frank om, at Michelinguiden også er begyndt at kigge seriøst på restauranter, der ikke ligger i København.

- Michelinguiden har strammet op på deres indsats i provinsen, så Lyst og Syttende - som er to meget spektakulære restauranter - har fået stjerner.

- De har fået besøgt dem, og så har de selvfølgelig fundet kvalitet til en stjerne, siger han.

Han undrer sig dog over, at Falsled Kro, der ligger på Fyn, ikke er kommet med i Michelinguiden.

- På den anden side er der ikke noget, der tilskriver, at de lige skulle have den i år, men jeg ved ikke, hvorfor de er blevet overset, siger han.

Selv om Søren Frank mener, at et par restauranter er blevet forbigået, siger han, at Danmarks stjernehøst mandag aften er gået over al forventning.

- Bare det, at vi har fået rettet op på det med Noma, så er guiden kommet et skridt tættere på at være dækkende, siger han.

/ritzau/

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

Han sad fængslet længere end sin dom, men får ikke erstatning: - Det har været et ekstremt belastende forløb

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Odder

DF’er forlod partiet efter sag om ekstremporno: Ny kandidat til byrådet fremhæver porno på sin Facebook-side

Horsens For abonnenter

560 medlemmer og et jammerligt klubhus: Nu er spørgsmålet, om fodboldklub skal blive eller rykke i retning af Hatting

Debat

Et indspark i debatten om Det Gule Pakhus

Erhverv

Nyt vartegn? Varmeværk vil placere 18 meter høj tank ved indfaldsvej til Rask Mølle

Erhvervsredaktøren: Hurra, nu kommer der et nyt mærke på din mad

Hedensted For abonnenter

Nu begynder legeplads-retssagen snart: Kommunen kan højst ende med en bøde

Horsens

Mor til tre får kæmpesucces med sin idé og opretter over 50 nye grupper: Spar penge på kalendergaver

Seneste plus

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Dør for mange af frygtelig sygdom i Grindsted? Ketty har indsamlet bekymringer - og det fører nu til ny undersøgelse

AC Horsens

Nu letter modstanden i kvindeligaen: Sådan kan HH Elite give slutspilsdrømmen ny næring i de kommende uger

Horsens For abonnenter

Dyreste hus solgt til 4,6 mio. kr. - det billigste kostede 290.000 kr.: Se denne uges bolighandler i Horsens Kommune

Erhverv

Børnefamilie på landet: Moderne landbo-par åbnede "Burgårde-Biksen"

Annonce