Annonce
Horsens

Ingen har budt på madbod på Torvet: Får fire nye uger i udbud med markante ændringer

For at få plads til Beringsøen på Torvet er en ny stadeplads til madbod sendt i udbud. Der var imidlertid ikke en eneste byder, da de første fire uger var gået, så nu sender politikerne en opdateret version af udbuddet i en ny fire ugers runde. Foto: Morten Pape
I de første fire uger var der ikke nogen, som bød ind på at drive madbod på Torvet. Nu er der ændret på betalingsmåden for stikledninger til vand og varme, og så får stadepladsen fire uger mere i udbud.

Horsens: Efter fire uger i udbud, hvor ingen bød ind på at drive pølsevogn på torvet, har politikerne nu besluttet at sende stadepladsen i udbud igen. Denne gang med nogle markante økonomiske ændringer.

I det første udbud skulle stadeholderen nemlig selv finansiere stikledninger til vand- og varmeføring - til en pris af 80.000 kroner plus moms - men i det nye udbud kan denne regning deles op og lægges oven i huslejen i stedet.

- Nu udbydes stadepladsen igen og stadig til 2000 kroner om måneden. Men forskellen er, at man selv kan byde ind med at betale de 80.000 kroner for vand og varme, eller man kan vælge at få prisen for stikledningerne lagt ind over huslejen i 10 år - cirka 7-800 kroner ekstra om måneden, og altså en husleje på i alt cirka 2800 kroner, forklarer Borgmester Peter Sørensen (S).

Annonce

- Man bestemmer helt selv, hvilken mad man vil sælge fra sin madbod, og med i prisen på de 2000 kroner om måneden i husleje for en af de bedste adresser i byen, er også gratis udeservering.

Peter Sørensen (S), borgmester

Kan ende med kommunal madbod

Indtil for få dage siden hed Torvets pølsemand Tung Nguyen. Men da byrådet har besluttet, at vand-installationen Beringsøen i forbindelse med den netop igangsatte renovering af Torvet skal placeres der, hvor Tung Nguyens madpavillon stod, blev madboden flyttet torsdag.

Den fremtidige madservering på Torvet skal i stedet foregå på en ny stadeplads lidt længere mod nord. Og det er den, man nu kan byde på i yderligere fire uger. Tung Nguyen har tidligere meddelt, at han ikke ville byde, og mandag kunne Folkebladet fortælle, at han er begæret personlig konkurs.

Borgmesteren er tilfreds med, at udbuddet forlænges, men hvis der heller ikke denne gang findes en stadeholder, vil kommunen i tråd med tidligere beslutninger selv købe en madbod til Torvet.

- Man bestemmer helt selv, hvilken mad man vil sælge fra sin madbod, og med i prisen på de 2000 kroner om måneden i husleje for en af de bedste adresser i byen er også gratis udeservering. Men hvis der ikke kommer en byder, køber kommunen en madbod og stiller op og forpagter den ud, som vi gør så mange andre steder, siger han.

Udbuddet løber fra nu og fire uger frem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Leder For abonnenter

Leder: Tre broprojekter kæmper om politikernes gunst

En bro fra Kalundborg til Hou over Samsø? En ny Lillebæltsbro, enten ved siden af den gamle eller måske som en forbindelse fra Bogense til Juelsminde? Eller hvad med en bro fra Faaborg på Fyn til Als? Visionerne om nye broer, der kan forbinde Vest- og Østdanmark er mange. Og for mange til, at de alle kan blive til virkelighed. Groft sagt er der tre store bro-ønsker: en Kattegatbro, en ny Lillebæltsbro og en Als-Fyn-forbindelse. To af dem kan komme til at sætte meget markante aftryk i Østjylland. De seneste dage har regionsrådsformand i Syddanmark Stephanie Lose (V) gjort sig til talsmand for, at der er brug for en samlet analyse af de tre bro-ønsker. Det er såmænd ikke første gang, hun ytrer den holdning. Det gjorde hun også i efteråret. Men det gør ikke hendes budskab mindre vigtigt eller aktuelt. Det er sindssygt vigtigt, at politikerne på Christiansborg får en analyse, der tager højde for alle tre broprojekter. For ”det kan ikke undgås, at de påvirker hinanden. Det er store projekter, og derfor giver det mening at se det i en sammenhæng,” som Stephanie Lose siger. Og uden en samlet analyse er det yderst svært at gennemskue, hvad der er den bedste løsning. Der er så mange ting, der skal tages i betragtning: nuværende og fremtidige trafikbehov, hensyn til miljøet, påvirkning af natur og boligområder, økonomi, holdbarhed osv. Samtidig er der meget stærke interessegrupper, der - oftest funderet i en geografisk tilknytning - arbejder ihærdigt for én bestemt løsning. Ud fra devisen, at det handler om at råbe op, hvis man vil have indflydelse. Det er godt og demokratisk, men de, der skal træffe beslutningen, har brug for at blive klædt på til at kunne se mere end de forskellige lokale behov for en bro. De skal have et overblik. Umiddelbart synes jeg, at en ny Kattegatforbindelse lyder attraktiv. Men det vil blive en meget dyr bro, så kan vi for de samme eller færre penge få en anden trafikal løsning, der er bedre? Jeg ved det ikke. Men det skal politikerne helst vide, inden de skal beslutte sig. Så kom med den analyse.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];