Annonce
Debat

Macron balancerer mellem gule veste og gule føretrøjer

Farven gul har været omdrejningspunktet for debatten det seneste lille års tid i Frankrig. Gul som de trafikvestklædte demonstranter, som henover vinteren og foråret satte den politiske top under pres. Gul som den ikoniske førertrøje i Tour de France-feltet, der i disse dage bevæger sig gennem Frankrig. Gule førertrøjer til fransk erhvervsliv, som med Emmanuel Macron har fået en fransk præsident, der sætter alt ind på at gøre Frankrig til leder i den digitale revolution og skabe nye franske industriikoner. Men der er mange flere nuancer i et land med 1600 distinkte oste og godt 36.000 kommuner. Hver eneste franskmand synes at have sin egen opfattelse af, hvordan situationen i landet er – og ikke mindst, hvad der bør gøres for at forbedre den.

Hvis Danmark engang gik ”reformamok”, som en tidligere statsminister formulerede det, så har præsident Macron en drøm om, at Frankrig skal gøre det samme. Frankrig er et land med stolte traditioner og med et folk, som nok efterspørger forandring, men som har meget delte meninger om vejen frem. Frankrig trænger til reformer, og Macron vil reformer. Tålmodighed er bare ikke Macrons største dyd.

I december måtte han indrømme, at han ikke havde fået alle med i sin reformiver. Mange af de samme spørgsmål om land og by, hovedstaden og resten af landet, som vi kender fra Danmark, er også aktuelle i Frankrig. Forskellen er stor mellem arbejderen i Bretagne og de eliteuddannede folk i Paris. Som dreng opvokset i Fredericia kan jeg selv huske den store forskel ved at flytte mod København. I Frankrig er forskellen bare endnu større.

Efter protesterne satte Macron gang i ”Den Store Debat” med tusindvis af møder over hele landet. Knap to millioner borgere kom med forslag på en særlig hjemmeside. Franskmændene var kort sagt ellevilde for at deltage i debatten om fremtidens Frankrig og få luft for deres holdninger. Præsidenten selv fik nyt momentum af den direkte dialog med borgere, borgmestre og intellektuelle.

Konklusionen blev skattelettelser for over 35 mia. kroner, løfter om udflytning af ansvar og opgaver væk fra Paris og bedre inddragelse af borgerne. Macrons popularitet steg. Hans energi og engagement er imponerende. Stilen er fransk, men tankerne er ofte lidt danske. Macron har allerede to år efter sit valg gennemført flere reformer, end en normal præsident gør på et årti. Særligt reformer af arbejdsmarkedet har sat Frankrig på en mere fleksibel kurs. Her er det danske flexicurity-system et forbillede.

Interessen for Danmark vokser i Frankrig. Det kan ses for eksempel indenfor kunst, hvor en af de største museumssuccesser i Paris er en udstilling af Vilhelm Hammershøi. Starten på Tour de France i 2021 finder sted i Danmark – verdens største cykelløb kommer til verdens største cykelland. Paris får flere og flere rigtige cykelstier. Nye havvindmøller er planlagt til at skyde op ved Normandiets kyst. Når vi til oktober får besøg af Kronprinsparret i Paris, er grønne løsninger en af de store salgsvarer. Også på forsvarsområdet er Danmark og Frankrig blevet tættere. En dansk fregat har netop været på togt i to måneder med det franske hangarskib Charles de Gaulle. Vi er populære at samarbejde med, fordi vi som nation er villige og i stand til at gøre en forskel internationalt. Det danske flag og den danske forsvarsminister var da også med ved paraden på Bastilledagen den 14. juli

Frankrig har stadig udfordringer. Arbejdsløsheden er på det laveste niveau i ti år, men stadig 8,7 pct.. Der er kommet bedre styr på de offentlige budgetter, men Frankrig kører stadig med et kronisk underskud. Alene indrømmelserne til de gule veste kostede 75 mia. kr. Og selvom færre gule veste er på gaderne, er utilfredsheden stadig til stede.

Macrons opgave er nu at bruge den nye chance, han er blevet givet af franskmændene til at skabe et Frankrig, som kan rumme både gule veste og gule førertrøjer og give franskmænd på både land og by den fællesskabsfølelse, der så smukt er indkapslet i de bevingede ord om frihed, lighed og broderskab.

Annonce
Michael Starbæk Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nej tak til julegaven, von der Leyen

Læserbrev: Julen er en højtid fyldt med en skøn blanding af mange hundrede forskellige juletraditioner fra hele Europa. Men ikke alle "gaver" fra Europa er lige velkomne. I Ursula von der Leyens politiske retningslinjer for EU-Kommissionen lægges der op til et lovforslag, der skal sikre, at "enhver lønmodtager i unionen har en rimelig mindsteløn". Det får mine alarmklokker til at ringe, for det kan i den grad underminere den danske model og princippet om, at der ikke lovgives om løn og arbejdsvilkår i Danmark. Det er den danske model, der sikrer os gode arbejdsforhold. På det private arbejdsmarked sætter vi os til forhandlingsbordet lige om lidt, og der er i min optik mulighed for solide forbedringer af overenskomsterne. Vi har i HK Privat Sydjylland besøgt over 130 virksomheder og spurgt vores medlemmer, hvordan de gerne ser deres arbejdsliv forbedret. Udover lønforbedringer er et stort ønske fra medlemmerne en forhøjelse af fritvalgskontoen og en udvidelse af mulighederne, så der bliver større frihed til at indrette sit arbejdsliv, så det passer bedre med de behov, man har - uanset hvor i livet, man befinder sig. Når Ursula von der Leyen og andre politikere fantaserer om en lovfastsat mindsteløn, overser de, at løn og arbejdsvilkår er meget andet end, hvor mange kroner arbejdsgiveren skal udbetale til sine medarbejdere en gang om måneden. Overenskomster regulerer løn, ferie, arbejdstid, barsel, pension og meget andet, for det har lønmodtagerne ønsket. Det er fuldstændig som ønskesedlen til jul - den skal politikerne heller ikke blande sig i.

Erhverv For abonnenter

Håndværk og håndmadder giver smør på brødet: Otte nye regnskaber fra lokale firmaer

Annonce