Annonce
Debat

Macrons mytteri af EU-parlamentet skal stoppes

Formandsvalg: Europa har netop overstået et valg med en historisk høj stemmeprocent. Klimaforandringer, der holder folk vågne om natten, protektionisme, migrationspres samt Brexit har gjort, at vi har fået øjnene op for vigtigheden af et forpligtende europæisk sammenhold og internationalt samarbejde. Det er glædeligt og det skal vi udvikle. EU er nemlig skabt for borgerne - ikke politikerne. Der er også stor folkelig interesse for den igangværende proces med at vælge hvem, der skal indtage de absolut mest magtfulde poster i EU, herunder posten som formand for Kommissionen. Det er gået op for flere og flere, at EU ikke noget der sker ”nede i Bruxelles” - det er vores hverdag og vi er EU. Vi sidder med ved bordet, og vi har folkevalgte politikere i Europa-Parlamentet, der kæmper for de dagsordener, de er blevet valgt på. Europa-Parlamentet er det eneste organ i EU med direkte folkevalgte politikere og er derfor dén EU institution med den højeste demokratiske legitimitet.

Partigrupperne i Europa-Parlamentet har hver præsenteret kandidater til formandsposten i kommissionen. Min partigruppe, EPP, valgte allerede i november sidste år Manfred Weber som vores kandidat. Den tværpolitiske gruppe RENEW, hvor det Radikale Venstre, Venstre og Macrons En Marche sidder, har - langt om længe - valgt Margrethe Vestager som deres bud. Ligeledes har de grønne, socialdemokraterne osv. hver en kandidat, der åbent konkurrerer om den eftertragtede post.

Parlamentet forsøger herved at gøre valget af kommissionsformand mere transparent og hive debatten ud af lokalerne i Rådet, (der er notorisk lukkede for offentligheden). Derfor er det mildest talt ærgerligt, at processen forsøges dræbt af landendes stats- og regeringsledere, herunder særligt franske Macron. I skåltaler hylder han Europa og europæerne, men i taktikken dyrker han egne og franske interesser. Realpolitisk har han - og den spanske, socialistiske statsminister, Sánches, overtalt RENEW og S&D til at undsige spidskandidatprocessen i 11. time - og spørgsmålet roder rund bag Ministerrådets lukkede døre.

Ideen med spidskandidatprocessen er, at puste til en åben og demokratisk debat om, hvem der skal styre EU's retning ind i fremtiden og gennem de aktuelle udfordringer - og ikke mindst hvordan. Denne ide pustes nu død som et stearinlys af EU’ stats- og regeringschefer (Rådet), og det er særdeles problematisk. For det er ærligt talt en diskussion, som borgerne burde inddrages i. Det er mildest talt pinligt at se, hvordan visse kræfter i rådet med næb og klør forsøger at holde på magten og have fuldstændig kontrol over hvem - og helst fra deres egen kreds - der skal tegne Europas fremtid. Det står faktisk beskrevet i traktaten, at kommissionen skal sammensættes med hensyntagen til parlamentets sammensætning, ligeledes skal Kommissionen, inklusive formanden godkendes af Parlamentet. Derfor er det helt grotesk, at især Macron egenhændigt erklærer, at ingen af parlamentets fremsatte kandidater har mulighed for at blive den næste formand for kommissionen. Det er faktisk mytteri af folkets parlament.

Macrons motiver for at undergrave processen er åbenlyse. Dels vil han ikke dele magten med parlamentet, og dels vil han ikke have tyskeren Manfred Weber på posten. Det er vel at mærke på trods af at Weber er demokratisk valgt af den største gruppe i parlamentet og dermed repræsenterer flest europæiske vælgere, som han i over et halvt år har været i direkte dialog med. Blandt andet ved besøgt i alle EU’s lande. Det har ingen anden ‘spitzenkandidat’ gjort. Får Macron og andre succes med at lægge spidskandidatprocessen i graven, vil det være et gigantisk tilbageskridt for den demokratiske udvikling i EU. Det vil også ødelægge Parlamentets samarbejde, som er absolut afgørende for at vi kan finde fodslag og fremdrift på klimaopgaven, migrationspresset og de komplicerede udfordringer, der er med skattesnyd og multinationale selskabers skatteunddragelse. Hvordan pokker kan danske Venstrefolk og socialdemokrater leve med det?

Europa-Parlamentarikerne, der jo er de eneste direkte valgte EU-politikere, er den egentlige progressive kraft i EU. Parlamentet skubber lige nu på for at få en klimalov - noget som Rådet ikke vil blive enige om. Jeg er overbevist om, at det er sådan, fordi parlamentet, som de eneste direkte valgte, er nødt til at stå til ansvar over for deres vælgere hvert femte år. Netop derfor er Parlamentet meget mere i synk med vælgernes interesser. Alle afstemninger i parlamentet er offentlige og vi bliver derfor målt på vores indsats. Rådet har vi ikke på samme måde mulighed for at kigge i kortene - de kan hermed gemme sig bag hinanden.

Der er lige nu en historisk stor opbakning til EU. Denne opbakning skal respekteres og bruges til at give borgerne mere indflydelse, mere gennemsigtighed - og sikre de bedste vilkår for et sundere, stærkere og dygtigere Europa, som passer godt på demokratiske værdier, samtidigt med at det gør verden bedre til de kommende generationer. Derfor: Stop det mytteri af Parlamentet og kom tilbage på sporet af et åbent og ægte demokrati.

Annonce
Pernille Weiss
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Fritidsjob udvikler kompetencer og ressourcer, som kommer de unge til gavn i deres voksne liv

Læserbrev: "Jeg er 15 år gammel, har fire søskende i forskellige aldersgrupper - så jeg er vant til at passe børn..." Sådan skriver en knægt i Vejle, som gerne vil få et fritidsjob i forbindelse med rengøring, havearbejde, hundeluftning eller børnesang. Da jeg fandt hans henvendelse i min postkasse, blev jeg rørt og meget nysgerrig efter at høre, hvem han er. Ikke fordi jeg har børn til at passe eller hunde til at lufte, men simpelthen for at blive klædt på til at tage en aktiv del i vores samfundsmæssige diskussion om de unges fritidsarbejde. Jeg ringede til ham for at spørge, om det ville være i orden at bruge ham som en case i mit læserbrev, hvad Kamiran sagde god for. Når et ungt mennesker på 15 år går rundt fra hus til hus med sin "uopfordret jobansøgning", så viser han ikke kun et stort engagement, men også og især integritet. Og det sidste er en kompetence, som rigtig mange unge har brug for i overgangsperioden fra barn til ung. For mig er fritidsjob ikke kun en del af social inklusion, men også en måde at holde unge væk fra gaden, kriminalitet, ensomhed og isolation. Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer fra kommune til kommune, og i 2016 har 35 procent af børn og unge i Vejle haft et fritidsjob ifølge Danmarks Statistik. Siden 2008, hvor finanskrisen satte sine spor, ikke mindst på beskæftigelsen, har flere unge søgt et fritidsjob. Dette er en positiv tendens, som vi burde glædes over - som politikere, som arbejdsgivere, som forældre og som almindelige borgere. Når de unge mennesker tager et fritidsjob ved siden af deres skolegang og fritidsaktiviteter, udvikler de kompetencer og ressourcer, som kommer dem til gavn i deres voksne liv. Sidegevinsten er, at man gør noget godt for andre mennesker, som netop har brug for en, som skal lufte hunden eller passe børn, ordne have, gøre rent, sidde ved kassen eller lave noget andet. Derfor hilser jeg velkommen alle de henvendelser, som finder vej ind i min postkasse, hvis afsenderen er et ungt menneske, som søger et fritidsjob. Har jeg ikke noget job til vedkommende, vil jeg kontakte mit netværk og på den måde gøre en indsats. For jo flere unge, der søger og får et fritidsjob, desto bedre klarer de sig i deres voksne liv, såvel fagligt, socialt og personligt. Og dette må være vores fælles ønske.

Annonce