Annonce
Rejser

Møns Klint: Helt til tops og tilbage i tiden

På Geocenter Møns Klint kan man, hvis man er 12 år eller mere, blandt andet prøve kræfter med en 120 meter lang svævebane. Foto: Line Olesen
Kravl op i trætoppene, gå på fossiljagt og se kridttidens dinosaurere hoppe ud af Geocenter Møns biograflærred. På Møns Klint er der sjove aktiviteter for både børn og voksne.

Flyv om kap med vandrefalken i vores klatre- og svævebaneanlæg, står der på Geocenter Møns Klints hjemmeside.

- Jo, jo, men hvor vildt kan det være, tænker man lidt naivt ved sig selv, inden man står ved foden af træet, som er udgangspunktet for den 120 meter lange svævebane, der blandt andet reklameres for på hjemmesiden.

Udover svævebanene tilbyder Geocenter Møns Klint også en gåtur på en wirebane og en lodret klatretur op i trækronerne for de yngste.

Annonce

- Jeg vil prøve svævebanen, siger min ældste søn Emil på 12 år, efter han har prøvet wirebanen.

- Joooo, siger jeg tvivlende og knække nakken bagover for at få øje på platformen, hvorfra han selv skal fastgøre taljen på wiren, inden han kaster sig ud i intetheden.

- Hvor gammel er du, spørger instruktøren og kaster et kritisk blik på min søn. Han er 12 år, som det kræves, men han er lille af sin alder.

- 12 år, lyder svaret, hvorefter en kort, men grundig introduktion i, hvordan og i hvilken rækkefølge man skal klipse karabinerne af og på de forskellige wire for ikke at styrte til jorden, hvis man skulle miste fodfæstet på vej op på platformen.

Efter have øvet sig et par gange, ryger vi over i køen til svævebanen. Selvom det er sent på sæsonen, er der mange mennesker på Møns Klint, og vi er ikke de eneste, som er ude efter et adrenalin-kick.

På et tidspunkt begynder fok at klappe. En ung dreng er klatret cirka 10 meter op i et træ og har haft held til at ringe med "sejrs-klokken".

Dødens platform

I mellemtiden er det blevet Emils tur, og han tager første skridt på rebstigen, som fører op til, hvad jeg nu har døbt "dødens platform" i mit hoved. Rasmus, min yngste søn, og jeg løber ind i skoven for at finde endestationen på svævebanen, men undervejs bliver vi overhalet af et "svusssjjj" og når kun at se ryggen af Emil. Tilbage på jorden er han tilfreds og fuld af energi.

Da der står en del i kø til svævebanen, er der ikke tid til, at han prøver den igen, for vi skal også med på en fossiljagt.

- Er alle med, siger guiden, som skal føre os ned til foden af klinten, mens han gør os klogere på, hvad vi kan finde gemt i klinten eller flintestenene på stranden, hvis vi er heldige.

Børn, som er fyldt 10 år, og som er 135 centimeter høje, kan få lov til at prøve wirebanen. Foto: Line Olesen

Derefter går det nedad på Danmarks længste trappe - 498 trin fra top til bund. Der er en del, der kæmper med vejret på vej opad, men nedad går det nemt, og vi bliver klogere på, hvad Møns Klint egentlig er:

- Under Møns Klint ligger der 700 meter kridt. Alt er dannet af en lille alge, der levede i kridttiden, og næsten hele Danmark står på et fundament af kridt, forklarer vores guide os og gøre holdt ved et lille træ.

- Det der træ kan være 300 år gammelt, men fordi det vokser på kridt, får det ikke meget næring og vokser derfor ikke meget, siger han.

Bladene på træet er også lyse. Det skyldes, at kalken i jorden tilbageholder de grønkorn, som farver bladene. Vi ser ingen orkideer, men der skulle være masser af dem. Faktisk er Møns Klint et af de steder i Danmark med flest orkideer.

Annonce

Luftens jetjager

Klinten også hjemsted for vandrefalken. En slags luften jetjager, kunne man kalde den. Som verdens hurtigste fugl kan den nå op på en hastighed på 380 kilometer i timen, forklarer guiden og udpeger dens rede helt oppe på toppen af klinten, inden vi rammer flintestenstranden i skyggen af klinten.

Klinten var ikke villig til at dele dens hemmeligheder i form af fossiler med os. Foto: Line Olesen
Møns Klint er et yndet udflugtsmål og rejser sig 128 meter over det turkisgrønne hav langs en syv kilometer lang kyststrækning. Foto: PR-foto
Fortidsøglerne hopper ud af lærredet i Geocenter Møns Klints 3D-biograf. Foto: PR-foto

Her skal vi lede efter forsteninger af søpindsvin, østers, forskellige svampe, koraller og guidens yndlingsforstening - søliljen. Og det er ikke umuligt, forsikrer han, at finde nogle forsteninger, hvis bare man er lidt tålmodig.

Under Møns Klint ligger der 700 meter kridt. Alt er dannet af en lille alge, der levede i kridttiden, og næsten hele Danmark står på et fundament af kridt.

Guide på Geocenter Møns Klint

Det er vi bare ikke - tålmodige, for vi har booket tre sæder til klokken 16-visningen af 3D-filmen "Walking with Dinosaurs", så vi får ingen fossiler med hjem. Til gengæld får vi en fantastisk gåtur på en strand, som der vist ikke findes magen til i Danmark. De runde flintesten knaser, når vi går, og lyden af brændingen fylder den lune luft. Drengene hakker lidt i den våde klint for at se, om de kunne være heldige, men det eneste de finder er det, som Rasmus kalder en "lagkagesten".

- Det er en speciel sten, siger min lærer Morten. Den har en masse lag, viser han mig, inden han slynger den ud i havet, og vi begiver os op ad den 498 trin lange trappe, der tager os tilbage til geocenteret og dinosaurerne.

Danmarks længste trappe går fra bund til top på Møns Klint. Undervejs er der heldigvis lavet små platforme med bænke, hvor det er muligt ligt at få vejret igen. Foto: Line OIesen

Tilbage på geocenteret læner vi os lidt halvsvedige tilbage i biografsædet og tager de udleverede 3D-briller på. Der begynder næsten med det samme at flyve fortidsøgler ud af lærredet, og vi både dukker os og gyser, mens vi bliver klogere på, hvordan det var at være en planteædende dinosaurus i et landskab og i en tid, hvor der gemte sig enorme, blodtørstige dræbermaskiner bag næsten enhver busk. Filmen er et hit, og vi går glade fra Geocenter Møns Klint. Det eneste problem med dagen har været, at den ikke har været lang nok. Selvom vi parkerede på klinten klokken 11, har vi slet ikke haft tid nok til virkelig at tage stedet ind.

Geocenter Møns Klint

Geocenteret tilbyder et væld af aktiviteter for store og små. 

Det er blandt andet muligt at se udstillingen "Hvor Danmark blev født" og en flinte- og ravudstilling. Der er også en gletsjerbiograf med spændende film om Danmarks tilblivelse, og man kan se verdens største vættelysudstilling. Dertil kommer udendørs-aktiviteterne som klatring, snorkling og mountainbike og selve oplevelsen af at gå i klintens skygge.

Til og med efterårsferien er der åbent fra klokken 10 til 17 hver dag. 

Billetpriser: voksen -145 kroner, barn (3-11 år) - 95 kroner.

Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce