Annonce
Erhverv

Møllebo er i gang med at lave parcelhusgrunde

Ejeren Møllebo A/S er gået i gang med at byggemodne delområde 1a og 1b til parcelhusgrunde. Kort: Odder Kommune

Ejeren af en del af udstykning Hou Strandpark er gået i gang med byggemodning. I første omgang går selskabet ikke efter at lave et rækkehusområde.

Hou: Måske slipper beboerne i Hou Strandpark for, at der kommer rækkehuse i en del af deres udstykning. Grundejeren, Møllebo A/S, har besluttet sig for at prøve at sælge en del af arealet som parcelhusgrunde.

- Vi har jorden liggende, og nu laver vi en byggemodning, så vi kan begynde at sælge af grundene, når der kommer en kunde, siger Hans Sørensen.

Han er direktør i og medejer af Møllebo A/S, som ejer området. Lige nu behandler politikerne i Odder et forslag, som skal gøre det muligt at bygge rækkehuse i fire delområder i Hou Strandpark.

Områderne kaldes 1a, 1b, 1c og 1d på de kort, der ligger ved sagen. Det er områderne 1a og 1b, Møllebo er gået i gang med at byggemodne til parcelhusgrunde.

- Vi håber, vi kan sælge det til parcelhuse. Det er markedet, der bestemmer, hvor hurtigt det går. Vi synes, det går langsomt i Hou. Men vi har jorden til at ligge, så nu byggemodner vi, så vi kan begynde at sælge, når der kommer en kunde, siger Hans Sørensen.

Annonce

Vi håber, vi kan sælge det til parcelhusgrunde.

Hans Sørensen, direktør i Møllebo A/S

Enten rækkehuse eller parcelhuse

Kommunen er ved at behandle et forslag til et lokalplantillæg. Hvis det bliver vedtaget, så må der bygges rækkehuse eller parcelhuse i områderne. Men ikke begge dele.

1a og 1b hænger sammen, det samme gør 1c og 1d. Det betyder, at hvis der bliver solgt en enkelt parcelhusgrunde i området 1a og 1b, så skal der være parcelhuse i hele området.

I område 1c og 1d er der plads til 14 rækkehuse eller et mindre antal parcelhuse.

- Vi laver vejen færdig og den byggemodning, der skal til, og så ligger grundene der. De kan så deles op til parcelhusgrunde eller grunde til rækkehuse. Det vil være fint at ligge rækkehuse der, for der generer de ikke, siger Hans Sørensen.

Han er overrasket over den modstand, der har været.

- Nogle har spurgt, hvad er det for nogle mennesker, der vil komme. Det argument kan jeg ikke rigtigt se formålet med. Vi har slet ikke taget stilling til, om det skulle være til udlejning eller salg, siger Hans Sørensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce