Annonce
Navne

Mødte sin udkårne i Skotland og engagerede sig i livet på sin fødeø: Tidligere landmand blev 86 år

Anders Møller Egede Holm. Foto: Jens Øster Mortensen

Mindeord: Jens Øster Mortensen, Samsø, har skrevet mindeord om Anders Møller Egede Holm, Østerby på Samsø, der blev 86 år:

Anders Egede Holm blev født på gården Østerholm i Østerby, og i forbindelse med sin landbrugsuddannelse var han en tur i Skotland midt i 1950'erne.

Her mødte han sin senere hustru, Doreen, hvis familie tilhørte klanen Cameron, og i 1957 blev det unge nyforelskede par gift og overtog fødegården i Østerby.

Annonce

Det var i øvrigt netop på Østerholm, at insemination af køer blev opfundet midt i 1930'erne og siden spredte sig til hele verden.

Der var også tyrestation på Østerholm, inden tyrene flyttede til landboforeningens gård Tyregården.

Anders Egede Holm drev landbruget igennem mange år, indtil en skade på ryggen satte landbruget på standby. Jorden blev forpagtet ud, og en omskoling gav arbejde på øens regnskabskontor.

Anders Egede Holm var meget engageret i, hvad der skete omkring ham, og han var i en årrække formand for Danmarks Naturfredningsforening på Samsø, aktiv i Foreningen Norden, politisk aktiv i partiet Venstre, med i Foreningen af Landsbysamfund og med i det lokale hjemmeværn, ligesom han også lagde arbejde i Projekt Øst.

Som elev på Rødding Højskole i sine unge dage fulgte folkeoplysningen også med, og når der blev arrangeret grundlovsmøder på Bøgebjerg, var Anders Holm i sit es. Det foregik ved den gamle talerstol, som endnu står på sin plads i skoven, som dengang hørte under Østerholm.

Højskolesangbogen lå da også altid fremme, når der kom gæster i huset.

Anders Egede Holm var også en ivrig jæger og havde en forkærlighed for biler, og især Citroën var han glad for.

At vandre ude på øen fyldte også godt, og det blev til et par ture Samsø rundt, og samtidig kunne han gå på svampejagt, og ofte duftede køkkenet i Østerby af stuvede svampe.

Anders Holm var også glad for film og især James Bond, og så var interessen for science fiction og ikke mindst Star Wars og Ringenes Herre-trilogien med i universet af klassikere, også når der blev læst masser af bøger.

Der var altid mange gæster på Østerholm, og via Scandinavian Seminar var der flere studerende fra USA, der havde ophold på gården.

Den store have med et smukt flere hundrede år gammelt bøgetræ i centrum var et sted, som Anders elskede som en del af det hele - ikke mindst når den store græsplæne skulle klippes.

Da Doreen og Anders havde guldbryllup, gik turen tilbage til romantiske Skotland, og her besøgte de også slagmarken ved Culloden Moor, hvor det sidste slag mod englænderne stod i 1741, og hvor mange af Doreens forfædre faldt på slagmarken.

I 2014 blev huset i Østerby for stort, og parret købte et hus i Tranebjerg og flyttede i 2017 ind på Kildemosen, hvor de nåede at have et par år sammen, inden Doreen gik bort i juni 2019.

Anders Egede Holm efterlader sin søster Gertrud og børnene Christin, Jens, Mary, Jørgen og Jacob samt børne- og oldebørn.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Aktindsigt afslører: Byrådet blev holdt i uvished i 200 dage i omdiskuteret vej-sag

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Hård straf venter for synderne: De første ølkastere på Casa Arena er identificeret

Horsens For abonnenter

Retssag om inddrivelse af narkogæld tegner et billede af et barskt miljø i Horsens

Ikast-Brande

Politiet søger vidner: Mand udsat for røveriforsøg i eget hjem

AC Horsens

Han var helt, skurk og ti centimeter fra at gøre det godt igen mod VB: Ærlig Sigurdarson havde svært ved at slippe uheldig hovedrolle

Hundredvis af brandmænd skal nu testes for PFOS

HH Elite For abonnenter

Tjubang-håndbold og koncentrationssvigt: Derfor tabte HH Elite først og fremmest til sig selv i snævert nederlag

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Lokal frisør er blevet selvstændig: Er rykket ind i salon Maria G. i Løsning

Sundhedsordførere ser intet behov for restriktioner

Sport

Stort drama venter i lokal serie 3-pulje: Få det fulde overblik over hvilke seriehold, der har noget på spil i efterårets sidste spillerunde

Horsens For abonnenter

Studerende snupper 84-årige Pers parkeringsmulighed: Jeg ved godt, jeg ikke har krav på en p-plads, men jeg er afhængig af min bil

Østjylland

Se videoen: Så brandhærget er fabrikken i Galten

Annonce