Annonce
Danmark

Mød spidskandidaterne: Her er de 10 danske spidskandidater til europaparlamentsvalget

Mød kandiddaterne for de 10 danske lister, der er opstillet til europaparlamentsvalget her.Fotos: Mads Claus Rasmussen/Olafur Steinar Gestsson/Liselotte Sabroe/Linda Kastrup/Søren Bidstrup/Philip Davali/Malene ANthony Nielsen/Ritzau Scanpix
I ugerne op til europaparlamentsvalget har avisen Danmark mødt spidskandidaterne for de 10 danske lister, der stiller op til valget. Mød alle 10 spidskandidater her.

Søndag 26. maj skal danskerne stemme til europaparlamentsvalget.

Avisen Danmark har op til valget mødt alle spidskandidaterne for de 10 danske lister, der stiller op til valget. Portrætterne af kandidaterne er blevet bragt i løbet af maj i tilfældig rækkefølge.

Du kan læse - eller genlæse - alle artiklerne om kandidaterne herunder.

Rækkefølgen er tilfældig.

Annonce

Margrethe Auken, SF

Margrethe Auken, spidskanditat for SF til europaparlamentsvalget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SFs spidskandidat Margrethe Auken er klar til sin fjerde periode i Europa Parlamentet. Her ser hun masser af emner at kaste sig over, især klimaet, den lukkede beslutningsproces og den omsiggribende skattesvindel.

Mød Margrethe Auken her.

Morten Løkkegaard, Venstre

Morten Løkkegaard, spidskanditat for Venstre til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Venstre og dermed Morten Løkkegaard ligger til et godt EU-valg. Han er partiets spidskandidat og ser klimaet, migrationen og frihandelen som de mest påtrængende opgaver for det kommende Europa Parlament.

Mød Morten Løkkegaard her.

Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre

Morten Helveg Petersen, spidskanditat for Radikale Venstre til europaparlamentsvalget. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Familiehistorien handler om et solidt aftryk i politik. For de radikales EU-spidskandidat, Morten Helveg Petersen, bygger fremtidens fremgang på et stærkt europæisk samarbejde - især for klimaets skyld.

Mød Morten Helveg Petersen her.

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Nikolaj Villumsen, spidskanditat for Enhedslisten til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For første gang stiller Enhedslisten op til et EU-valg. Spidskandidaten Nikolaj Villumsen mener, at skal de store grænseoverskridende problemer løses, skal EU-reglerne udfordres, for den sags skyld overtrædes.

Mød Nikolaj Villumsen her.

Pernille Weiss, Konservative

Pernille Weiss, spidskanditat for Konservative til europaparlamentsvalget. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Uden den voldsomme politiske erfaring afløser Pernille Weiss den konservative eks-formand Bendt Bendtsen som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun sætter topprioritet på klimaet, migrationen og den internationale handel.

Mød Pernille Weiss her.

Mette Bock, Liberal Alliance

Mette Bock, spidskanditat for Liberal Alliance til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Valget til Europa-Parlamentet er et skæbnevalg, der skal forhindre EU i at falde sammen, mener kulturminister Mette Bock. Kampen mod sammenbruddet er så vigtig, at hun dropper sit medlemskab af Folketinget til fordel for posten som Liberal Alliances EU-spidskandidat.

Mød Mette Bock her.

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet

Jeppe Kofod, spidskanditat for Socialdemokratiet til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Jeppe Kofod er klar til sin anden periode i EU-parlamentet som spidskandidat for Socialdemokratiet. Han ser klimaet, den internationale grådighed og sikringen af EUs ydre grænser som de væsentligste opgaver de næste fem år.

Mød Jeppe Kofod her.

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Rina Ronja Kari, spidskanditat for Folkebevægelsen mod EU til europaparlamentsvalget. Foto: MAlene Anthony Nielsen/ Ritzau Scanpix

Folkebevægelsen mod EU har været repræsenteret lige siden første direkte valg til Europa Parlamentet i 1979. Modstanden er intakt og bevægelsens spidskandidat Rina Ronja Kari er klar til endnu en periode i parlamentet i Bruxelles.

Mød Rina Ronja Kari her.

Rasmus Nordqvist, Alternativet

Rasmus Nordqvist, spidskanditat for Alternativet til europaparlamentsvalget. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Rasmus Nordqvist er spidskandidat i Alternativets første forsøg på at få en plads i Europa Parlamentet. Hans indsats har klimaet, uligheden og et styrket europæisk samarbejde som sine tre højest prioriterede mærkesager.

Mød Rasmus Nordqvist her.

Peter Kofod, Dansk Folkeparti

Peter Kofod. spidskanditat for Dansk Folkeparti til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis Peter Kofod satte sig op mod partiledelsen og fik et EU-spidskandidatur som straf. Den ufrivillige flytning fra Folketinget vil han bruge på at sikre EU's ydre grænsekontrol, kampen mod social dumping og for at sikre velfærdsydelser.

Mød Peter Kofod her.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce