Annonce
Horsens

Folkebladet inviterer til vælgermøde: Mød Birk, Dam, Skibby, Andersen og ni mere lige før valget

Ved folketingsvalget i 2015 samlede avisen 250 til vælgermøde på Horsens Statskole. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Horsens Folkeblad holder stort vælgermøde mandag 3. juni i samarbejde med Horsens Gymnasium.

Horsens: Kandidater fra samtlige 13 opstillede partier i Østjyllands Storkreds er klar til at møde vælgerne, når Horsens Folkeblad mandag 3. juni inviterer til vælgermøde - kun halvandet døgn før der er valg til Folketinget.

Og vælgermødet vil være en god mulighed for at få et allersidste indtryk af politikernes mærkesager og dagsform, inden krydset skal sættes.

Ordstyrere er Horsens Folkeblads chefredaktør Lene Vestergaard og redaktionschef Daniel Bach Nielsen.

De glæder sig til at høre politikernes bud på, hvordan Danmark skal styres de næste fire år.

- Vi sætter fokus på nogle af de emner, som vi ved, optager horsensianerne, siger Lene Vestergaard.

Debatten vil umiddelbart koncentrere sig om to emner: Velfærd og infrastruktur. Derudover vil der blive plads til, at nogle af tilhørerne kan stille spørgsmål til politikerne, og endelig vil de to ordstyrere undervejs stille spørgsmål til panelet - og til tilhørerne - der skal besvares med et hurtigt ja eller nej.

- Vi håber, publikum vil byde ind med gode spørgsmål og emner til politikerne. Det er vigtigt, at vi får sat fokus på netop det, der er de varmeste emner lige nu, siger Lene Vestergaard.

Vælgermødet finder sted fra kl. 19 til kl. 21.30 på Horsens Gymnasium, Højen 1 i Horsens. Der vil være en pause undervejs, hvor gymnasiet er vært med en forfriskning. Alle er velkomne til mødet, og man behøver ikke melde sig til.

Disse kandidater kan du møde

Henrik Dam Kristensen (Socialdemokratiet)

Birte M. Andersen (Venstre)

Paw Hedegaard Amdisen (SF)

Maja Albrechtsen (Enhedslisten)

Torsten Gejl (Alternativet)

Hans Kristian Skibby (Dansk Folkeparti)

Helmuth Nyborg (Stram Kurs)

Karen Melchior (Radikale)

Ole Birk Olesen (Liberal Alliance)

Anders Krojgaard Lund (Konservative)

Dennis Kronborg (Partiet Klaus Riskær Pedersen)

Niels Børge Eriksen (Nye Borgerlige)

Simon Overby Kristensen (Kristendemokraterne)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Her er der ingen jubel over fremskudt genåbning: - Det var på høje tid

Annonce