Annonce
Horsens

Travl sommer: 54 mårhunde er skudt eller fanget - og det er kun toppen af isbjerget

Mårhunde trives tilsyneladende forrygende i Horsens Kommune, hvor der i 2019 for alvor er kommet fokus på den invasive art. En gruppe jægere har fanget, skudt eller idenficeret døde mårhunde i stort set hele kommunen, og det er kun toppen af isbjerget, vurderer Erik Rosenbæk, der er koordinator i Mårhundebanden, som jægerne kalder sig. Arkivfoto
I budgetaftalen for 2019 bevilgede politikerne 50.000 kr. til jagten på mårhunde. Status nu er, at 54 mårhunde er skudt, fanget eller trafikdræbt i kommunen. Og det har vist sig, at de er overalt.

Horsens: Hvis man troede, at mårhunde kun hygger sig i Hedensted Kommune, kan man godt tro om igen.

En særlig indsats i år mod mårhunde i Horsens Kommune har vist, at de findes overalt lokalt.

Indtil nu har en gruppe jægere, der kalder sig "Mårhundebanden," identificeret 54 mårhunde, der enten er blevet fanget, skudt eller fundet dræbte i trafikken. En af de trafikdræbte var på Bjerrevej, næsten helt inde ved et villakvarter.

Og det er kun toppen af isbjerget, lyder det fra Erik Rosenbæk, der er koordinator i gruppen.

- Det er et fint resultat, men det kunne være meget større. De leveområder, vi har i Horsens Kommune, er mindst lige så gode som i Hedensted Kommune, der i år har identificeret over 150 mårhunde, siger Erik Rosenbæk.

Derfor kan vi ikke lide mårhunde

1. Det er en invasiv art, der oprindeligt stammer fra Asien, og den hører ikke til i den danske natur.

2. Den er altædende, og jægere har observeret, at der nogle steder forsvinder ænder og gæs fra søer, hvor de har jagten.

3. Mårhunden bærer sygdomme med sig. Blandt andet dværgbændelorm, som mennesker også kan få ind i kroppen, hvis de får smitten fra f.eks. salat, der ikke er skyllet ordentligt. Mårhunde kan også være bærere af hvalpesyge, der kan smitte hunde. Ved Kolding er der fundet to mårhundehvalpe med hvalpesyge.

4. De formerer sig med lynets hast og er over det hele. I Horsens er der konstateret en trafikdræbt mårhund på Bjerrevej - helt tæt på et villakvarter.

En hel familie fundet i Søvind

Det er første gang, at der er kommet særlig fokus på mårhunde i Horsens Kommune.

Ved budgetforhandlingerne sidste år fik Esben Hedeager fra Konservative skrevet ind, at 50.000 kr. skulle øremærkes jagten på mårhunde i samarbejde med lokale jægere.

Pengene er blandt andet brugt til at sætte fælder og kameraer op på udvalgte steder. Kameraerne sender sms til jægerne, der på den måde finder ud af, hvor mårhundene holder til.

- Den første mårhund, der blev nedlagt, var 5. maj på Bøgehøjvej i Lund, helt oppe ved motorvejen. Den blev skudt. Ret hurtigt efter blev der skudt en tæve og en han i Søvind, og så blev der fanget 11 hvalpe i fælder. Det var en hel familie, vi fik der, fortæller Erik Rosenbæk.

30 kyllinger i maven

I Molger blev der fundet syv hvalpe i en rævegrav efter et tip fra en borger. Et par hunde blev sendt ned i rævegraven og fik jaget ungerne op, der derefter blev fanget.

- Forældreparret var desværre ikke hjemme, siger Erik Rosenbæk, der meget gerne hører fra borgere, hvis de har spottet mårhunde.

Mårhunden er en invasiv art, der ikke hører til i den danske natur. Den er altædende, kan sprede sygdomme og formerer sig med lynets hast.

- En af de mårhunde, der blev skudt i en af de andre grupper, fik maven sprættet op. Der var 30 kyllinger i maven på den, f.eks. lærkeunger, ællinger og små fugle. Den er en fantastisk dygtig jæger, siger Erik Rosenbæk.

- Men når den nu er overalt i kommunen, batter det så noget, at 54 mårhunde bliver nedlagt?

- Et sted skal vi jo starte. Vi håber, at den øgede fokus gør, at flere lærere og andre naturinteresserede vil interesser sig for mårhunde og dens udbredelse. Og så håber vi på, at Horsens Kommune også næste år vil afsætte penge, så vi kan fortsætte, siger han.

Med i budgetforhandlingerne igen

Konservatives Esben Hedeager vil gøre sit for, at jagten på mårhunde også er på næste års budget.

- Jeg tager det med til budgetforhandlingerne igen. Det er en enorm vigtig opgave at bekæmpe mårhunden eller holde den i så lav bestand, at den ikke ødelægger dyrelivet og faunaen, siger Esben Hedeager, der roser jægerne for deres arbejde.

- Det er meget imponerende. De har brugt timer på at observere mårhundene. Jeg var godt klar over, at det var et kæmpe problem, da jeg tog det med til budgetforhandlingerne sidste år, men det står værre til, end jeg regnede med. Hvis først jægerne får flere fælder, vil vi tage lige så mange, som de tager i Hedensted, mener Esben Hedeager.

Offentligt møde på rådhuset

Erik Rosenbæk og hans jægerkolleger er klar til at fortsætte kampen mod mårhundene.

Indtil videre er de 20 jægere i "Mårhundebanden", og gruppen er vokset støt.

- Jeg er med, fordi jeg gerne vil have, at mine børnebørn også skal opleve lærker, viber, harer, svaner, ænder og ællinger. Mårhunden kan ikke klatre i træer, men den kan svømme og gå på landjorden, og den tager alt, hvad den kan finde at spise. Den er bestemt ikke nogen kostfornægter, lyder det.

Horsens Kommune afholder 16. september kl. 19 et offentligt møde på Rådhuset, hvor alle er velkomne. Her kan man få information om mårhunden og hvorfor det er så vigtigt at få den bekæmpet. Hvis borgere konstaterer mårhunde, må de meget gerne kontakte Erik Rosenbæk på tlf. 30 92 44 29.

Her kan du se, hvor der er fundet mårhunde i Horsens

 

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Annonce