Annonce
Danmark

Mårhund i sigtekornet: Nu må jægere montere natsigte på jagtvåben

Mårhundens stigende bestand truer sjældne arter i den danske natur. Arkivfoto: Anne Myrup Pedersen
Miljøminister Lea Wermelin (S) giver fra dags dato grønt lys til, at jægere kan få dispensation til at bruge natsigte i jagten på mårhunde og vaskebjørne.

Jagt: Fra i dag kan danske jægere søge om dispensation til at montere natsigte på deres jagtvåben i kampen mod mårhunde og vaskebjørne, der udgør en stigende trussel mod dyrelivet i Danmark.

- Jægerne får et nyt værktøj med natsigtet, fordi vores natur er presset. De invasive rovdyr, som mårhunden er en del af, truer den natur, vi gerne vil passe bedre på, siger miljøminister Lea Wermelin (S) til avisen Danmark.

Det har indtil nu været ulovligt at montere natsigte på jagtvåben. De omkring 1.000 aktive mårhundejægere har derfor i flere år måtte nøjes med at bruge håndholdte natkikkerter og lommelygter til at opspore og få ram på mårhunden.

- Natsigtet har været efterspurgt af jægerne, og Vildtforvaltningsrådet er kommet med en samlet fælles indstilling om, at det er en god idé, der skal prøves af de næste to år. Jeg synes også, det er en god idé, for vi har behov for at tage nogle flere effektive redskaber i brug, siger Lea Wermelin.

Annonce
Natsigtet har været efterspurgt af jægerne, og Vildtforvaltningsrådet er kommet med en samlet fælles indstilling om, at det er en god idé.

Lea Wermelin (S), miljøminister

Ingen tid at spilde

Mårhunden er primært aktiv om natten og må jages året rundt i alle døgnets 24 timer.

De lysforstærkende natsigter, der gør det nemmere for jægeren at se og skyde i mørke, indgår som et redskab i den nye forvaltningsplan for de invasive rovdyr mink, mårhund og vaskebjørn.

Planen forventes at lande i slutningen af februar, hvorefter en bekendtgørelse med de nye regler vedrørende reguleringen skal vedtages.

Men da mårhunden begynder at parre sig i februar og får unger i foråret, giver det ifølge miljøministeren ikke mening at lade jægerne vente på, at de nye regler træder i kraft.

- I stedet for at vente på, at en ny bekendtgørelse er færdig til sommer, bliver det allerede nu muligt at søge dispensation hos Miljøstyrelsen og dermed tage natsigtet i brug inden den kommende ynglesæson, siger Lea Wermelin.

Ikke bekymret for misbrug

Det har tidligere været tilladt for danske jægere at købe natsigter med tilladelse fra politiet. Det har dog været ulovligt at gå på jagt med udstyret på dansk jord. Det er lovligt at bruge natsigte i flere af Danmarks nabolande.

Ifølge miljøminister Lea Wermelin giver man nu jægerne tilladelse til at tage et 'vidtgående redskab' i brug i kampen mod de invasive rovdyr.

- Vi skal for det første sørge for ikke at skade eller forstyrre de andre dyr, som vi gerne vil passe på. For det andet skal vi også sikre, at det ikke er noget, som kan misbruges. Man skal søge om tilladelse fra både politiet og Miljøstyrelsen, så derfor er jeg ikke bekymret for, at det vil blive misbrugt, siger hun.

Danske jægere, der deltager i reguleringen af mårhunden, kan søge om tilladelse til lovligt at benytte sig af natsigte hos politiet og Miljøstyrelsen. Det er fortsat ikke tilladt at montere og benytte termiske sigter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

To anholdt ved McDonald's og Jem & Fix: Politiet havde fået tip om udlejningsbil

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce