Annonce
Udland

Sverigedemokraterna er den store vinder ved svensk EU-valg

10070 Jessica Gow/TT/Ritzau Scanpix

Mens Dansk Folkeparti får afklapsning i dansk EU-valg, står Sverigedemokraterna i Sverige til fremgang.

Sverigedemokraterna står til at blive det tredjestørste svenske parti i EU-Parlamentet med 15,4 procent af stemmerne.

Det viser de foreløbige optællinger ifølge den svenske valgmyndighed. Cirka 90 procent af stemmerne er talt op.

Socialdemokraterna står til at blive størst med 23,6 procent, mens Moderaterna ser ud til at blive næststørst med 16,8 procent.

Liberalerna, som har risikeret at ryge ud af parlamentet, ser ud til at klare sig med 4,1 procent af de svenske stemmer.

Det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna står ifølge valgmyndigheden til at at øge sin stemmeandel med 5,7 procentpoint i forhold til EU-valget i 2014.

Partiet har venskabelige bånd til Dansk Folkeparti, der omvendt står til en vælgerlussing ved europaparlamentsvalget. DF går fra fire til et enkelt mandat og mister næsten 16 procentpoint.

I efteråret holdt Sverigedemokraternas partileder, Jimmie Åkesson, tale ved Dansk Folkepartis årsmøde. I den forbindelse udtalte Dansk Folkepartis Søren Espersen, at han var imponeret over det svenske parti.

- Vi er imponeret over partiet, og hvad de har gjort. Vi har en lang historie sammen med dem. Allerede før valget i Sverige i 2010 var Pia, (Kjærsgaard, daværende DF-formand, red.) i Skåne og tale sammen med Jimmie.

- Jeg har været taler ved to af deres årsmøder, og Kristian Thulesen Dahl (nuværende DF-formand, red.) har været derovre et par gange. Vi har en rigtig god forbindelse, sagde Espersen.

Talen ved årsmødet blev afholdt, kort efter at Sverigedemokraterna var stormet frem ved det svenske valg, hvor partiet fik 17,6 procent af stemmerne.

Ifølge den svenske valgmyndighed står Socialdemokraterna til at få fem mandater, Moderaterna til at få fire mandater, Sverigedemokraterna til at få tre mandater, Centerpartiet til at få to mandater og Kristdemokraterna til at få to mandater.

Vänsterpartiet og Liberalerna står hver til et enkelt mandat.

Ligesom i Danmark er valgdeltagelsen steget i Sverige. I forhold til valget i 2014 er den steget med 4,4 procentpoint.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

112

Tre indbrud i tre byer

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce