Annonce
Horsens

Måger, krabber og jolleture giver ro og øget læring

Vuggestuen og børnehaven i Børnehuset på Langelinie bruger vandet og havnen i deres dagligdag. Her er en lille flok børn nede og fiske efter muslinger. Foto: Morten Pape
Børnene i Børnehuset på Langelinie i Horsens har stor glæde af det vand, som ligger lige i baghaven. Og det er ikke bare for sjov, de lærer faktisk noget.

Horsens: Muslingeskaller, havmåger og vuggende joller. Børnene i Daginstitution Midtby får i bogstavelig forstand livet ved og med vandet ind med modermælken.

Alle fem afdelinger af dagtilbuddet, børnehuset Østré Allé 1, børnehuset Østré Allé 5, vuggestuen Mini Flint, vuggestuen Skolestien og selvfølgelig især Børnehuset ved Langelinie, som ligger klos op og ned af vandet, får næsten dagligt glæde af havet, havnen og stranden.

I dag går turen til vandet med fiskenet, skovle og spande, og fem-årige Dagmar, som er med, glæder sig. Også selvom hun har prøvet det mange gange før.

- Jeg kan godt lide at tage på havnen og ned på stranden, der kan man bade. Men det er sjovest at fange muslinger, lyder det fra Dagmar.

Annonce

Det er fremmende rent sansemotorisk. De er ude og mærke vinden i håret, og det påvirker deres motorik og i sidste ende sproget.

Helle Hansen, pædagog

Kommer fra hele midtbyen

Det er ikke kun børnehaven ved Langelinie, som bruger vandet. Fra Mini Flint i Østergade kommer pædagog Camilla Østermark kørende på ladcykel med tre af vuggestuebørnene. De skal nemlig også med på dagens strandtur.

- Vi cykler tit herned og tager for eksempel en tur i vores jolle "Esmaralda", fortæller Camilla Østermark.

- Børnene får en tidlig tryghed ved vand, og det kommer dem til gode i andre sammenhænge. Og så får de afprøvet nogle grænser i båden. Vi havde en pige, som de første 10 gange kun ville nøjes med at se de andre sejle, men så turde hun selv til sidst selv at prøve. De får bare en anden slags oplevelser, fortæller hun.

Og det kan Holger på fire et halvt år, som er i fuld gang med skovl og spand, godt give hende ret i.

- Jeg graver et hul her og leder efter muslinger. Jeg synes det er sjovest at fange fisk og krabber og sjovt at sejle med båden, siger han.

Vand giver læring

Med vandet, stranden og dyrelivet i baghaven får børnene en vigtig læring, som styrker deres udvikling langt op i børnelivet.

- For os er det nærliggende at bruge naturen omkring os. Helt konkret møder vi en krabbe, nogle muslinger eller en havmåge, og børnene kan røre ved krabben. Det er vigtigt med førstehåndsoplevelser og det sansemæssige med vandet, sandet og vinden på kinderne, fortæller Helle Hansen, pædagog i Børnehuset på Langelinie og fortsætter:

- Det er fremmende rent sansemotorisk. De er ude og mærker vinden i håret, og det påvirker deres motorik og i sidste ende sproget. Når de små sidder og har hænderne i sandet og oplever, mens de sætter ord på de ting, de gør. Det giver en stor glæde og ro.

Og det med den store glæde kan fem-årige Sara godt genkende. Ligesom sine kammerater er hun med på dagens tur, og hun elsker vandet.

- Det er sjovt, jeg var også hernede i går. Jeg har et fiskenet her. Jeg har også et derhjemme til at fange fisk med. Det er sjovest at sejle eller at fange muslinger. Fordi de ser sjove ud og har de her sugekopper, griner hun og holder en musling op, som er viklet ind i tang.

Fem-årige Sara er vild med at være ved vandet. Hun kan især godt lide at fange mulinger. Foto: Morten Pape

Sikkerheden i top

At børn og vand er en vidunderlig kombination, er der vist ikke meget tvivl om. Men det også en potentiel farlig situation, som kræver skærpet opsyn med de små. Den del har dagtilbud Midtby dog helt styr på, og faktisk giver beliggenheden mulighed for at tage ekstra hensyn til sikkerheden.

- Når man er så tæt på, kan man kan tage få børn ad gangen med ud og bruge havet, så vi ikke behøver tage af sted i store grupper, forklarer Helle Hansen, som også understreger, at sejlture i børnenes jolle "Esmaralda" foregår under meget sikre forhold.

- Når børnene siger, at de er ude og sejle i jollen, så betyder det, at vi er to voksne, som har waders på og går i vandet ved siden af og trække båden, forklarer hun.

Men det gør bestemt ikke oplevelsen mindre - i hvert fald ikke for femårige Dagmar.

- Jeg har prøvet at sejle mange gange, og det sjoveste er at være i båden. Så står de voksne ude i vandet og gør, så båden sejler, fortæller hun.

Fra et voksenperspektiv er det også en stor gave at få lov at være ved vandet.

- Det giver en positiv energi at være ude i naturen med børnene. Samspillet giver ro og plads til fordybelse, lyder det fra Helle Hansen.

Børnehuset på Langelinie har blandt andet sin helt egen jolle, som børnene får lov at sejle i. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce