Annonce
Horsens

Må man mon gå derind? - Ja, da!

- Kom inden for i baggården, lød det fra Julie Due Steffensen, som søndag bemandede den ene af de tre baggårde, som i løbet af sommeren bruges som kulturelle åndehuller, mens der er travlt med fornylsen af Søndergade. Foto: Søren E. Alwan
Sommer i Baggården er et nyt tiltag med at skabe små hyggelige rum i midtbyen til en hyggestund, aktivitet og af og til lidt underholdning.

Horsens: Vi står ved indgangen til baggården bagved Søstrene Grene på Søndergade 31, hvor den røde løber på fliserne vidner om, at her sker der noget. Så vi træder varsomt nærmere på den lidt grågrumsede søndag.

Smøgen fortsætter et stykke vej, indtil der åbner sig et gårdrum, hvor Julie Due Steffensen sidder og hygger sig op af store grønne puder. Hun har stablet brætspil op, rullet kunstigt græs ud til en omgang petanque og stillet strandstole op.

Hyggen kan man ikke være i tvivl om.

- Men der er mange, der tænker: Må man gå herind. Og ja, da det må man. Alle er meget velkomne, fortæller hun om stedet.

Annonce

Det sker der i baggårdene

Steder:

Baggård 1, Søndergade 31: Baggårds-lounge med legestation, kridtvæg, kunstfigurer og opskrifter fra hele verden med Bo Trivsel.

Baggård 2, Rådhusgade 3: Legestation og kunstfigurer.

Baggård 3, Hospitalsgade 6: Legestation og kunstfigurer.

Aktiviteter:

Lørdag d. 27. juli kl. 10-15 - Baggård 1: Fantasiskattejagt og baggårdsleg.

Søndag 28. juli kl. 10-15, Baggård 1: Fantasiskattejagt, baggårdsleg og baggårdsjazz.

Tirsdag 30. juli kl. 14-17, Søndergade: International dans.

Torsdag 1. august kl. 12-15, Søndergade: International dans.

Søndag 4. august kl. 11-14, Baggård 1: Samtalecafé m. Psykken & Fyssen, tøjbyttehandel, GRUS-lounge med petanque og brætspil.

Onsdag d. 7. august kl. 12-18 - Torvet: PINK opvarmning.

Lørdag 10. august kl. 11-14, Baggård 1: Tryk din egen is på stof.

Vendte bøtten på hovedet

Gården er den ene af tre baggårde, som man kan slå sig ned i for en stund i købet af sommeren som et led i kommunens Mærk Byens aktiviteter, som Langelinie også er en del af.

Projektet hedder "Sommer i Baggården" og udspringer af omlægningen af Søndergade.

For hvordan får man lavet aktiviteter i midtbyen, når en stor del af Søndergade er gravet op? Det var opgaven for kulturafdelingen i Horsens Kommune og svaret blev, at så rykkede man ind bag forretningerne og fandt små rum og baggårde.

- På den måde vendte vi bøtten på hovedet, fortæller Søren Klougat, der er teamleder i kulturafdelingen.

Interesserede har kunnet byde ind med projekter og søge penge til at lave aktiviteter, lige som nogle er blevet inviteret til at lave noget.

Julie Due Steffensen bød ind med sit GRUS projekt, der er under opsejling og har til mål at skabe at multirum for horsensiansk hverdags-kultur.

Baggårdene kan besøges hele sommeren.

I faktaboksen kan man se, hvor de er, og hvornår der er aktiviteter.

Og træd endelig nærmere, alle er velkomne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

- Jeg har lært så meget af Sanne

Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Annonce