Annonce
Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Der er ikke blevet forbudt at have det sjovt - men hvis man vil vise samfundssind, anbefales det, at man lige skruer ned for morskaben. Arkivfoto: Claus Thorsted
Jo, det må du gerne. Det vil være mod myndighedernes anbefalinger, men politiet vil ikke komme anstigende, selv om din nabo sladrer. Læs her hvordan myndighederne gerne vil have, at du administrerer dit sociale liv, så risikoen for covid-19-smitte minimeres.
Annonce

Coronarestriktioner: Mandag trådte nye restriktioner i kraft for at lægge en dæmper på covid-19-smittens udbredelse. Forsamlingsforbuddet er f.eks. blevet indskrænket fra 50 til 10. Men hvad betyder det egentlig? Betyder det f.eks., at den 50-års fødselsdag, hvor man egentlig havde afblæst det store abegilde for at holde den i mindre etaper for udvalgte gæster, nu er helt ude af billedet?

Ikke nødvendigvis – i hvert fald ikke, hvis hovedsigtet er blot at holde sig på den rigtige side af loven.

Forsamlingsforbud gælder nemlig ikke i private hjem – og haver, hvis man ellers er hårdkogt nok til at holde en rask lille udendørsfest i vintermånederne.

Så man være lige så mange derhjemme, som man vil (myndighederne skriver dog på coronasmitte.dk, at der alligevel er en grænse på 500 mennesker).

Det anbefales dog ikke. Den officielle anbefaling fra myndighederne er, at man højst er 10 personer i et hjem (inklusiv husstanden selv). Sådan beskriver Sundhedsstyrelsen det i udgivelsen ”Socialt samvær i en tid med covid-19”, som blev offentliggjort fredag:

1. Begræns festlighederne

Vær aldrig mere end 10 personer inklusiv dig og din husstand, uanset hvor stort dit hus er.

Jo mindre din stue er, jo færre gæster bør du have.

Send gæsterne tidligt hjem - drop f.eks. velkomstdrink og dessert.

Sid ned.

Sørg for mindst en-to meters afstand fra næse til næse - både ved bordet og når gæsterne bevæger sig rundt i hjemmet.

Gør rent og luft ud - både inden og efter I mødes. Vær især omhyggelig med dørhåndtag, gelændere, lyskontakter, bordkanter mv.

Gør det nemt at have en god håndhygiejne. Sørg f.eks. for håndsprit. Brug engangshåndklæder eller papirservietter - ikke fælleshåndklæder.

Undgå store skåle med snack, chips og slik – server individuelle portioner.

Hold god hygiejne når du laver og anretter maden. Lav gerne portionsanretninger - ellers sørg for, at alle har eget bestik til at tage mad med.

2. Skru ned for udskejelserne

Der skal være mindst to meter mellem jer, hvis I skal synge - gå evt. udendørs. Det er bedst at lade være med at synge.

Undgå høj baggrundsstøj og musik, fordi det får folk til at tale højere.

Undgå selskabslege med en masse aktivitet - lav i stedet stillesiddende aktiviteter. Skal det være, så gør det udendørs.

2. Vær i det hele taget mindre social

Helt generelt anbefaler myndighederne, at man selv sætter ret snævre grænser for sit sociale liv – ud over de andre i ens husstand, kolleger, skolekammerater og folk fra fritidsaktiviteter skal man holde sin omgangskreds nede på 10 personer.

Hvis man mødes fysisk, er det bedst at gøre det udenfor.

Folk, man normalt ikke ses med, skal man aflyse aftaler med.

Og så skal man hellere holde virtuelle sammenkomster end fysiske.

4. Det gælder også på arbejdet

De nuværende restriktioner gælder til og med 22. november, men bliver de forlænget, er det også farvel til julefrokoster – også selv om man blot havde tænkt sig at holde den i sin egen lille afdeling på arbejdspladsen. Myndighederne opfordrer nemlig alle arbejdsgivere til at sikre, at "sociale arrangementer på og i tilknytning til arbejdspladsen aflyses".

5. Men …

Det hele er dog ”blot” anbefalinger, opfordringer og gode råd. Som Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, sagde fredag:

”Det er ikke noget med, at politiet håndhæver det og banker på døren. Det er gode råd til, hvad vi ved reducerer smitten."

Læs mere på coronasmitte.dk/regler og sst.dk/da/Nyheder/2020/Hvordan-kan-vi-ses-i-en-vintersaeson-med-COVID-19

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Hedensted

Tilbage på podiet: Hedensted er landets tredjebedste erhvervskommune

Annonce