Annonce
Debat

Lyt til erhvervslivet: Skanderborg fejler, når det gælder arbejdsmarkedspolitik

"Problemet med politikken er, at den mest af alt fokuseres på at sluse folk ind på arbejdsmarkedet og fastholde dem i arbejde. Det er der ikke noget i vejen med som sådan. Men den adresserer ikke på ordentlig vis de behov, erhvervslivet har, for en kvalificeret arbejdsstyrke", skriver Thomas Cordtz. Arkivfoto: Morten Pape

DEBAT: En af de store udfordringer for erhvervslivet i Skanderborg Kommune er at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Derfor burde det være formålet med den reviderede arbejdsmarkedspolitik, som Skanderborg Byråd netop har vedtaget.

Desværre fejler politikken både med hensyn til fokus og indhold, og derfor forsøgte jeg på byrådsmødet for nylig at overbevise byrådet om, at den burde sendes tilbage til kultur-, sundheds- og beskæftigelsesudvalget med henblik på forbedringer. Høringssvar fra Erhverv Skanderborg, Integrationsrådet og fokusgrupper peger nemlig alle på væsentlige mangler og svagheder.

Flertallet ville dog ikke bakke op om det konservative forslag, hvorfor kommunen fortsat vil operere med en arbejdsmarkedspolitik, der i høringssvarene beskrives som "fluffy", og som har et fejlagtigt fokus. Dermed er der overhængende fare for, at kommunen ikke kommer til at understøtte arbejdsmarkedet og erhvervslivet på bedst mulig vis.

Annonce


Vi har stadig som målsætning, at Skanderborg Kommune skal være Danmarks erhvervskommune nummer ét.


Man kan kun undre sig over, at et byråd, der bryster sig af at lægge så stor vægt på en tæt dialog med erhvervslivet, alligevel ikke lytter, når det påpeges, at byrådets politik på arbejdsmarkedsområdet er mangelfuld.

Problemet med politikken er, at den mest af alt fokuseres på at sluse folk ind på arbejdsmarkedet og fastholde dem i arbejde. Det er der ikke noget i vejen med som sådan. Men den adresserer ikke på ordentlig vis de behov, erhvervslivet har, for en kvalificeret arbejdsstyrke.

Erhverv Skanderborg fremhæver i sit høringssvar, at formålet med politikken burde være at sikre netop dette. De konkluderer, at politikken er vendt på hovedet og spørger, om fastholdelse virkelig skal være hovedformålet i en kommune med et af de højeste indkomstgrundlag i Danmark. Og man kunne fristes til at tilføje – i en kommune med rekordlav ledighed.

Jeg er helt enig i deres betragtninger. Lyt nu til erhvervslivet. Selvfølgelig kan der ikke herske tvivl om, at vi skal hjælpe dem, der står uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet. Men vil vi sikre et stærkt erhvervsliv og et varieret udbud af arbejdspladser også i fremtiden, bør vi fokusere på de problemer, de har med at sikre kvalificeret arbejdskraft.

Fra konservativt hold vil vi fremover arbejde for at få tilrettet arbejdsmarkedspolitikken og fortsat arbejde for at forbedre vilkårene for de erhvervsdrivende. Vi har stadig som målsætning, at Skanderborg Kommune skal være Danmarks erhvervskommune nummer ét.

Annonce
Horsens For abonnenter

Borgmester vil tage trykket af ansatte: Nu skal politikerne godkende dispensationer i byggesager

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sovende mand vækket af røg, da huset brændte

Horsens For abonnenter

Snart går det løs på VIA's nye skole til 600 mio. kr: Se billederne af de nye rammer kort inden studiestart

Odder

Kroens kælder kan rumme alt: Under krigen blev her skjult nedskudte krigsflyvere, nu ligger fine vine og venter på at blive smagt

Sport

Malte Kiilerich er blevet en profil i forsvaret

Kultur

Padelcenter laver ny turnering med rejse på højkant - og lokalt krav til deltagerne

Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Erhverv

Bageri måtte vente i 11 måneder på et forventeligt nej fra en offentlig myndighed

Sport

John Madsen er død

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Debat

Genbrug kan gøres bedre: Hvorfor må vi ikke klunse på genbrugspladsen?

Annonce