Annonce
Ikast-Brande

Lys forude: Kommunen får flere penge at arbejde med næste år

Der bliver flere penge at gøre med næste år for Ikast-Brande Kommune. Arkivfoto: Mette Mørk
Udsigt til bedring af den kommunale økonomi med 120 millioner kroner. Men der tæres på kassen.

Ikast/Brande: Det er formentlig en dårligt bevaret hemmelighed, at Ikast-Brande Kommunes økonomi har været under pres det seneste år. "Et sort år” kalder kommunaldirektør Flemmings Storgaard endda 2019.

Men nu lysner det.

- 2020 bliver væsentligt bedre end 2019, siger Flemming Storgaard således, og han sætter endda tal på: 120 milioner kroner.

Det er en kombination af flere ting, der medfører forbedringen: Dels vokser skattegrundlaget, dels er effekterne af de mange besparelser for alvor begyndt at slå igennem, og endelig er der udsigt til større indtægter fra selskabsskatten. Hvor Ikast-Brande altid tidligere har afleveret til den fælles pulje, fik kommunen ganske usædvanligt flere penge end den afleverede i 2019, fordi virksomhederne i Ikast-Brande set under et havde et relativt dårligt år i 2016 (som selskabsskatteberegningen for 2019 er baseret på).

- Det betyder, at vi ikke skal igennem de samme besparelser i 2020, uddyber kommunaldirektøren.

Annonce

Tærer på kassebeholdningen

Det kommunale "kassebeholding" er til gengæld presset. Borgmester Ib Lauritsen (V) erkender, at likviditeten er ved at nå et punkt, hvor man ikke skal ret meget længere ned. Ikke mindst på grund at skolebyggeriet i Brande, som over flere år lægger beslag på godt 200 millioner kroner.

I horisonten lurer andre, om end knap så store anlægsprojekter som børnetandplejen, Børneby Øster og Garland i Ikast samt et nyt hjælpemiddeldepot, formentlig i samarbejde med nabokommunen Herning.

- Vi kan ikke låne til anlæg. Derfor må vi tage pengene fra kassen, og det betyder, at vi bliver mere sårbare, forklarer Ib Lauritsen, der dog ikke ser nogen fare for, at Ikast-Brande er på vej til at blive sat under administration. Et af borgmesterens juleønsker – eller måske nytårsforsætter – er ikke desto mindre en lidt mere stram styring af økonomien, så kassebeholdningen bliver bygget op igen. Det politisk aftalte mål er at have en måneds omsætning i kassen.

- Det kommer vi ned under, erkender borgmesteren, som også påpeger, at ”det giver nattero at have kapital nok.” Også for at kunne fastholde et anlægsbudget i størrelsesordenen 80 til 100 mio. kroner, hvilket Ib Lauritsen betegner som et passende niveau for en kommune af Ikast-Brandes størrelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Østjylland For abonnenter

Rektor inden elevfordeling: - Der bliver ramaskrig, hvis vi skal aflevere elever

Annonce