Annonce
112

Lynnedslag giver fortsat bøvl på Enner Mark Fængsel

To lynnedslag i Enner Mark Fængsel i juni og august giver fortsat tekniske udfordringer på en afdeling i fængslet. Det betyder, at de indsatte må trykke på nødkaldet, når de vil have fat i en fængselsbetjent, og det stresser personalet. Arkivfoto: Gitte Gry
De to lynnedslag, der i juni og august ødelagde dele af teknikken på det topsikrede Enner Mark Fængsel, giver stadig bøvl på en af afdelingerne. Her må de indsatte bruge nødkaldet, hver gang de vil i kontakt med personalet.

Horsens: Selvom det er et halvt år siden, at Enner Mark Fængsel blev ramt af to lynnedslag med et par måneders mellemrum, døjer fængslet fortsat med eftervirkningerne.

Lynnedslagene gik hårdt ud over teknikken på fængslet, og der er stadig problemer med celleopkaldet på én ud af fem afdelinger, oplyser Maj-Britt Balle, tillidsrepræsentant og lokalformand for Dansk Fængselsforbund.

Hver celle er udstyret med et cellekald og et nødkald, som de indsatte kan bruge, hvis de vil i kontakt med personalet. Cellekaldet er til almindelig kontakt, mens nødkaldet kun skal bruges i nødstilfælde.

Men på den ene afdeling virker cellekaldet ikke. Derfor må fangerne ty til nødkaldet, hver gang de skal have fat i en fængselsbetjent.

Problemet er, at den høje bippende lyd, som nødkaldet udløser, er den samme lyd, som når fængselsbetjentene trykker på deres overfaldsalarm, og det har skabt et stressende arbejdsmiljø for personalet, fortæller Maj-Britt Balle.

Annonce

Adrenalinen ruller, og vi går i beredskab, og det er stressende at være i. Personalet har lært at navigere i det, men der er en risiko for, at vi ikke reagerer på alarmlyden, fordi vi tror, at det bare er et nødkald.

Stressende at være i

- Vi har snakket med de indsatte om at begrænse brugen af nødkaldet til, hvis det er rigtig vigtigt. Men de er ikke altid så gode til behovsudsættelse. Hvis de har brug for at komme i kontakt med personalet for for eksempel at få mere toiletpapir eller sulfo, trykker de på nødkaldet, forklarer Maj-Britt Balle.

Det betyder, tilføjer hun, at nødkaldet kan lyde mellem 10 og 30 gange dagligt, og det er en belastning.

- Når alarmen går, er vi vant til at reagere med det samme. Adrenalinen ruller, og vi går i beredskab, og det er stressende at være i. Personalet har lært at navigere i det, men der er en risiko for, at vi ikke reagerer på alarmlyden, fordi vi tror, at det bare er et nødkald, siger Maj-Britt Balle, der vurderer, at nødkaldet under normale omstændigheder gennemsnitligt bruges en gang om måneden.

Hun tilføjer, at hun ikke har eksempler på, at ansatte har misset et nødkald fra en kollega.

- Men risikoen er der, fordi man bliver immun over for alarmen.

Virker fra mandag

Institutionschef Annette Bækgaard Jakobsen medgiver, at de mange nødkald er en belastning for personalet.

- Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt og irriterende, men det har ikke kunnet være anderledes. Vi har fulgt den plan, der blev lavet i juni, da fængslet første gang blev ramt af lynet. Da vi så blev ramt af endnu et lynnedslag i august, måtte vi revidere planen og omprioritere. Vi har hele tiden vidst, at det ville tage lang tid at udbedre skaderne, men det er vigtigt at understrege, at hverdagen fungerer, og vi har et højt sikkerhedsniveau, siger Anette Bækgaard Jakobsen.

Hun tilføjer, at cellekaldet på den ene afdeling er den eneste større ting, der ikke er helt oppe at køre efter lynnedslagene.

- Men fra mandag bliver de indsatte på afdelingen udstyret med en intern telefon, så de ikke længere skal bruge nødkaldet. I løbet af januar er der rettet op på al teknikken, siger Anette Bækgaard Jakobsen.

Pris: 10 millioner kroner

Maj-Britt Balle ser frem til, at der kommer mere ro i afdelingen.

- Et lynnedslag er jo, hvad der sker. Men det har været en lang proces, og det er længe at gå med nødkaldene. Vi glæder os til, at systemet virker igen, siger hun.

De to lynnedslag har samlet kostet Enner Mark Fængsel 10 millioner kroner i dels ny teknik og dels midlertidige løsninger og ekstra vagter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Horsens For abonnenter

Hans har en finger med i alt i Vestbirk - uden at råbe op om det

Annonce