Annonce
Ikast-Brande

Lynhurtig seks-årig spurtede fra de andre og vandt Danmarksmesterskab: Asger blev nummer ét på BMX-cykel

Asger Bechgaard Mortensen blev Danmarksmester i BMX forrige weekend. Med sine kun seks år er han sandsynligvis den yngste DM-vinder i Nørre Snede. Foto: Peter Hald
Asger Bechgaard Mortensen fra Nørre Snede er kun seks år, men han har fart på og har både vundet et DM og Jysk Cup på sin BMX-cykel.

Nr. Snede: Som et lyn suser seks-årige Asger Bechgaard Mortensen afsted på sin BMX-cykel på en lukket villavej i Nørre Snede. Accelerationen er kraftig, og det er tydeligt at se, at Asger hører til de meget hurtige på en cykel.

Det har nu givet bonus.

Asger Bechgaard Mortensen er nemlig blevet Danmarksmester i BMX i sin aldersklasse forrige weekend. Nok den yngste Danmarksmester i Nørre Snede nogensinde.

Annonce

Som om et DM ikke var nok, har den kvikke knægt fra Nr. Snede også vundet Jysk Cup i BMX for de fem-seks-årige. Det sidste resulterede i en enorm pokal og det første i en medalje til at hænge om halsen.

Trods sin meget unge alder har Asger allerede en del cykelerfaring:

- Jeg begyndte med en løbecykel, da jeg var helt lille, og da jeg blev tre år, fik jeg min første rigtige cykel, fortæller Asger.

Den store pokal vandt Asger i Jysk Cup, og medaljen fik han for sit Danmarksmesterskab. Foto: Peter Hald

Interessen for BMX opstod, da Asger sidste år var på besøg på BMX-banen i Ikast sammen med sin ældre fætter og fik prøvet at køre nogle runder. Det var inspirerende, og julegave-ønsket var derfor en BMX-cykel.

Ønsket blev opfyldt, og i foråret begyndte han på træningen i Ikast BMX Klub.

Siden begyndte det at gå rigtig stærkt - bogstavelig talt - og der er ingen tvivl om, at Asger Bechgaard Mortensen har tænkt sig at fortsætte med BMX.

Han træner flittigt to gange om ugen, og det er blevet til en hel del løb også - hvilket som nævnt resulterede i et Danmarksmesterskab.

Ud over at Asger træner meget, har han også et hemmeligt "våben":

- Nutella-boller giver kræfter i benene, siger han med et finurligt smil.

En cykelfamilie

Interessen for cykling kommer ikke fra fremmede. Asgers far Michael Mortensen har i mange år cyklet på mountainbike, og han har tidligere været medlem af MTB-klubben i Gl. Rye.

Og så kan han skrue i cykler, hvilket er ret praktisk. Han er nemlig cykelmontør hos Cykelshoppen i Skanderborg.

- Vi cykler meget her i familien, og selv tager jeg en del ture i skovene heromkring, fortæller Michael Mortensen, der nu er blevet involveret i planerne om at lave en mountainbike-bane i Nørre Snede.

Lokalrådet og Hærvejstyregruppen har lanceret ideen om MTB-banen for nylig. Planerne er i startfasen, men der er stor interesse, understreger Michael Mortensen, der nu er kommet med i en arbejdsgruppe.

- Det kunne være så fedt med en MTB-bane i Nørre Snede. Nu skal vi bare have fundet et godt sted, siger han.

Så cykling fylder på mange planer hos familien. Selv om også Asgers mor Lene Bechgaard Rasmussen og søsteren Nikoline på 10 år cykler en del, så er de to dog mere interesserede i firbenet transport:

- Vi har lige købt en pony, så både jeg og Nikoline dyrker nu ridesport, fortæller Lene Bechgaard Rasmussen.

Asger med sin familie - moderen Lene, søsteren Nikoline og faderen Michael. Alle er ivrige cyklister, og Michael Mortensen er som mountainbike-entusiast involveret i planerne om at lave en MTB-bane ved Nr. Snede. Foto: Peter Hald
Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

AC Horsens For abonnenter

Genlæs livebloggen: AC Horsens tabte et nyt skridt i oprykningskampen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
KOMMUNALVALG

'Når det ikke er alle, der dropper dem, gør vi heller ikke': Valgplakaterne møder modstand - men nu er de hængt op alligevel

Horsens For abonnenter

Han sad fængslet længere end sin dom, men får ikke erstatning: - Det har været et ekstremt belastende forløb

AC Horsens

AC Horsens-træner ved en skillevej oven på ny skuffelse: En kamp mindre til at rette op på det i

Kultur

Perlerække af Pretty Maids-anekdoter i ny bog: - Vi havde den samme drøm - vi ville være rock stars

Tre gode podcasts til en grå efterårsdag

AC Horsens For abonnenter

Karakterbogen: Han greb chancen, men holdkammeraterne skuffede

Horsens

Så er der rykket en ny eksotisk madbod ind på Posthuset: Klar med Danmarks største taco

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

AC Horsens

Se videoanalyse og højdepunkter: Årsagerne til AC Horsens-nederlag er åbenlyse

Horsens For abonnenter

560 medlemmer og et jammerligt klubhus: Nu er spørgsmålet, om fodboldklub skal blive eller rykke i retning af Hatting

Debat

Kære politikere: Lad os få et røgfrit Horsens

Annonce