Annonce
Sport

Lyngby tidobler antallet af vagter til superligakamp

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lyngby bruger flere vagter for at sikre sig, at fans opfører sig pænt, når der kommer flere tilskuere.
Annonce

Danske fodboldklubber må igen afvikle kampe med mere end 500 personer på stadion. Kulturministeriet lempede i tirsdags reglerne for, hvordan klubberne må byde tilskuere velkommen på fodboldstadioner.

Men der er en række logistiske udfordringer for klubberne i forbindelse med kampafviklingen.

- Vi kommer til at have ti gange så mange vagter, som vi ville have på en normal kamp, siger direktør for Lyngby Andreas Byder.

Onsdag blev pokalfinalen mellem AaB og Sønderjyske afbrudt, fordi fans stod for tæt sammen på tribunerne, og først efter lang tid kunne spillet fortsætte.

Efter de nye regler skal tilskuere sidde ned med mindst en meters afstand til andre - medmindre de bor sammen eller har en nær relation.

Klubberne er blevet pålagt at dele deres tribuner op i sektioner af 500 mennesker. Der skal være mindst tre meter mellem sektionerne, og publikum skal ankomme på forskellige tidspunkter, alt efter hvor de skal sidde.

- Det med indgang og udgang for fans er vores store udfordring, siger Andreas Byder.

Lyngby Stadion har normalt kun én indgang til hjemmebanetilskuere og én til udebanetilskuere - nu har klubben været nødt til at dele stadion op i seks forskellige indgange.

Klubben har valgt at stille hegn op, som skal hjælpe de forskellige tilskuere til at komme ind på stadion på det rigtige tidspunkt.

- Folk skal jo ankomme på stadion på tre forskellige tidspunkter.

- Det bliver skrevet på billetterne, hvilken vej man skal og hvornår, siger Andreas Byder.

AGF har også været nødt til at tage nye tiltag i brug for at sikre, at de kan lukke tilskuere ind.

Pressechef Søren Højlund Carlsen siger, at AGF er glad for at kunne have publikum igen, men oplyser, at det ikke er helt uden udfordringer.

Ligesom i Lyngby skal publikum komme på forskellige tidspunkter, og klubben har været nødt til at dele siddepladserne op og forskyde dem - det ligner lidt et skakbræt, forklarer Carlsen.

Flere klubber har allerede meldt ud, hvor mange fans de regner med at kunne tage imod. FC Midtjylland kan eksempelvis have 4500, når de tager imod FC København på MCH Arena i næste uge. Når FCK igen er på hjemmebane, kan klubben huse 10.500 personer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Skoleleder: Der er brug for bedre corona-kommunikation til tosprogede familier

Annonce