Annonce
AC Horsens

Lykkelig direktør: Så mange tilskuere må AC Horsens lukke ind på Casa Arena

Sidste år fik AC Horsens i en forsøgskamp lov  til at lukke tilskuere ind. Nu giver erfaringerne fra den kamp mulighed for, at superligaklubberne igen kan få opbakning fra tribunerne. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Superligaklubben må få opbakning fra tribunerne i sæsonens tre sidste hjemmekampe.

Horsens: AC Horsens har ikke haft tilskuere på Casa Arena siden sæsonens første kamp tilbage i juli sidste år, men nu er der udsigt til, at klubben igen må få opbakning fra tribunerne.

- Vi glæder os, og jeg er lykkelig for, at vi nu igen har udsigt til at få sponsorer, fans og sæsonkortholdere på stadion, siger Kristian Nielsen, der er direktør i AC Horsens.

Ordningen træder i kraft fra på onsdag, så allerede til lokalopgøret mod Vejle Boldklub på torsdag 22. april i Vejle vil der være tilskuere på stadion. Ordningen er skruet sammen, så det som udgangspunkt kun er hjemmeholdets tilskuere, der har adgang.

Annonce

Dermed bliver det i AC Horsens sidste tre hjemmekampe i denne sæson, at der bliver mulighed for at se fodbold på Casa Arena for klubbens tilhængere. Det er kampene mod AaB 25. april, mod VB 30. april og mod Sønderjyske 20. maj.

AC Horsens må lukke 4583 tilskuere ind.

- Vi kan bruge erfaringerne fra den gamle ordning, og ifølge den kunne vi få plads til 4583 tilskuere. Nu skal vi i gang med at forberede os, og vi afventer at få nogle udmeldinger fra Divisionsforeningen om alt det praktiske for eksempel i forhold til bespisning på stadion, siger Kristian Nielsen.

500 i hver sektion

Ifølge aftaleteksten må der højest være 500 siddende tilskuere på sektioner, der er "klart adskilte".

Desuden skal der være en meters afstand mellem tilskuerne, og der vil være krav om at vise coronapas og registrere sig.

AC Horsens var tilbage i juni sidste år med til et forsøg, hvor tre udvalgte kampe fik lov til at lukke tilskuere ind på adskilte sektioner, og det er blandt andet erfaringerne fra de kampe, der nu giver superligaklubberne mulighed for at få liv på stadion igen.

Dengang kunne AC Horsens få plads til cirka 1200 tilskuere. Kravet var dengang to meters afstand mellem tilskuerne, og at kun hver anden sæderække måtte benyttes.


Vi glæder os, og jeg er lykkelig for, at vi nu igen har udsigt til at få sponsorer, fans og sæsonkortholdere på stadion.

Kristian Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Efterkommere var helt vildt stolte: Modstandsfolk æres med vejnavne i helt ny bydel

Horsens For abonnenter

Intens stemning ved retten: Dømte for dødsvold ført væk i håndjern under tilråb fra vennerne

Horsens

Kvik borger afslørede narkohandel

Annonce