Annonce
Erhverv

Lukket pizzeria genåbner på ny adresse med ny ejer

Rezkar Haidar og hans far Omar Haidar ved åbningen af John's Pizza i Gedved. Nu fortsætter broren Delkash Haidar i Horsens. Arkivfoto
Det er blot to måneder siden, at John's Pizza i Gedved lukkede. Ny åbner i stedet Horsens Pizza
Annonce

Gedved: Det er blot to måneder siden, indehaverne af John's Pizza i Gedved meddelte på facebook, at butikken var lukket for sidste gang.

- Vi har været meget glade for jer. Vi takker jer, og vi er rigtig kede af at sige farvel, lød det dengang.

Pizzaglade kunder i Gedved kunne konstatere, at der ikke længere var liv i lokalet, og inventaret blev hurtigt fjernet.

Nu er der imidlertid igen udsigt til friskbagt pizza, men ikke i Gedved. Et nyt pizzeria åbner i Horsens med rødder tilbage til Johns Pizza - men med ny ejer. Det fortæller Delkash Haidar, der er manden bag Horsens Pizza på Sønderbrogade 47 i Horsens.

Det var her, Sønderbros Kiosk lå indtil for nylig.

- Det var min far, der ejede John's Pizza i Gedved. Jeg hjalp også til, men nu starter jeg for mig selv i Horsens, fortæller Delkash Haidar.

Ud over Delkash Haidar og hans far Omar, var det Delkash bror, Rezkar Haidar, der betjente Johns Pizza. Familien stammer fra Syrien. Navnet John stammer fra en yngre bror.

Delkash Haidar fortæller, at det var en høj husleje, der gjorde, at Johns Pizza måtte lukke.

- Vi var glade for de kunder, der kom, men vi skulle jo også kunne betale huslejen, og derfor valgte vi at lukke, fortæller Delkash Haidar.

John's Pizza i Gedved åbnede i foråret 2017 i den ene halvdel af Rahbeks gamle købmandsbutik på Egebjergvej i Gedved over for det tidligere seminarium.

Horsens Pizza åbner i løbet af få dage.

Vi var glade for de kunder, der kom, men vi skulle jo også kunne betale huslejen, og derfor valgte vi at lukke.

Delkash Haidar, Horsens Pizza

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce