Annonce
Horsens

Lukket p-hus: Kran måtte hjælpe fanget bil ud

Det er uvist, hvad der fik kvinden til at tro, at p-huset allerede var åbnet, og at hun kunne parkere sin bil inde mellem rå beton-elementer. Men resultatet blev, at bilen måtte løftes ud, fordi den blev spærret inde bag tonstunge elemeter, som en blokvogn læssede af. Privatfoto
Annonce
horsens - En kvindelig bilist tog forskud på glæderne, da hun forleden kørte ind i det ny p-hus i Levysgade, der dog langtfra er færdigt. Hendes bil måtte bagefter løftes ud af en kran.

Kvinden kørte ind på pladsen og helt ind i p-huset. Her stillede hun sin bil og gik op i byen for at handle.

Da hun vendte tilbage, havde en blokvogn læsset otte tonstunge beton-elementer af, og bilen var spærret inde.
Annonce

Smiler af situationen

- Den slags betonelementer flytter man ikke lige rundt med. Så kvinden fik valget mellem at lade bilen stå, til elementerne var rejst og huset ved at være færdigt, eller at lade bilen løfte ud af en stor kran, som i forvejen stod på byggepladsen, fortæller Mads Veiby, der er ejer af det kommende p-hus.

- Hun valgte det sidste. Så inden længe kunne man se hendes bil hænge højt over byggepladsen, inden den landede sikkert på jorden.

- Historien fortæller ikke noget om, hvordan hun kunne finde på at køre ind i p-huset. Men vi fik løst problemet. Og jeg tager episoden som et dækkende billede af hele parkerings-situationen i Horsens og mangelen på p-pladser, siger Veiby med et smil.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Lokal meningsmåling: S udbygger føringen - to nye partier er på vej ind i Horsens Byråd

Odder

Gør noget: Gå en tur

Annonce