Annonce
Udland

Lufthavn i Hongkong genåbner med forbud mod nye protester

Philip Fong/Ritzau Scanpix
Protester forbydes midlertidigt i lufthavn i Hongkong, efter at flyvninger to dage i træk er blevet påvirket.

Lufthavnen i Hongkong er natten til onsdag dansk tid genåbnet, efter at demonstrationer for anden dag i træk lukkede ned for driften tirsdag.

Det oplyser lufthavnsmyndighederne i Hongkong ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der planlægges nye afgangstidspunkter for hundredvis af fly, der er blevet påvirket af demonstrationer i lufthavnen mandag og tirsdag.

Lufthavnsmyndighederne oplyser desuden, at der indføres et midlertidigt forbud, som skal forhindre folk i "lovstridigt og med overlæg at forstyrre" lufthavnstrafikken igen.

- Folk forbydes også at deltage i enhver demonstration, protest eller anden offentlige begivenhed i lufthavnen i områder, som ikke er udpeget af lufthavnsmyndighederne, lyder det.

De seneste ti uger har den kinesiskkontrollerede storby været ramt af demonstrationer mod Hongkongs regering og politivold.

Protesterne har i stigende grad ført til voldelige sammenstød mellem demonstranter og politiet.

Fem dage i træk har demonstrationerne været centreret om lufthavnen i Hongkong, hvilket både mandag og tirsdag førte til at lufthavnen i timevis lukkede ned for alle flyvninger.

Natten til onsdag har der kun været omkring 30 demonstranter tilbage i lufthavnen, hvorfor der onsdag morgen lokal tid igen er åbent for indtjekning af passagerer og flyafgange.

Politiet i Hongkong anklager en række demonstranter for i løbet af natten at have forulempet en rejsende og en journalist.

Fem personer er i den forbindelse blevet anholdt, oplyser politiet. Dermed når det samlede antal demonstranter, der er blevet anholdt siden juni, op over 600.

De igangværende demonstrationer begyndte, da borgerne i Hongkong protesterede over et nyt lovforslag, der ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina.

Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam, har lagt lovforslaget på hylden, men demonstranterne er utilfredse med, at hun ikke formelt har trukket det tilbage. Mange kræver også, at Lam selv trækker sig.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce