Annonce
Østjylland

Lovovertrædelse lynhurtigt opklaret: Flugtbilist tabte nummerpladen

Det er svært at holde sig skjult fra politiet, når man taber nummerpladen. Foto: Google Maps

HASLE: Nogle lovovertrædelser er så svære at opklare, at de ender med at blive henlagt, men politiet har også ind i mellem opgaver, der nærmest løser sig selv.

En af de nemme at opklare skete torsdag eftermiddag, hvor en bilist stak af fra et færdselsuheld i krydset Præstevangsvej/Provstebakken i Hasle. Den 19-årige var klokken 16.25 kørt ind i krydset, hvor han ramte ind i en bil ført af en 22-årig mand.

Det var dog relativt let for politiet at finde frem til ham, for ved sammenstødet faldt nummerpladen af bilen. Betjentene bankede derfor kort tid efter på hos bilens ejer – den 19-åriges far – og han ledte patrulje til sin søn, der havde lånt bilen.

Sønnen fortalte, at han var gået i panik og var flygtet fra stedet, og han blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt og for ikke at overholde sine forpligtelser ved et færdselsuheld.

Hverken han eller den 22-årige kom umiddelbart noget til ved uheldet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HH Elite

HH fik igen succes med syv mod seks

Annonce